På DBTU´s hjemmeside kunne man – jeg skulle næsten til at sige med det samme eller lidt før det egentligt var sket – læse om de sportslige resultater fra 1. Norwegian Open (NOC).
For at forsøge at supplere de kolde facts er her så beretningen med nogle personlige oplevelser fra en dommer, der – for egen regning og med åbent sind – også deltog.
Fire stk. danskere (én spiller, én coach og to dommere) ville sådan set gerne være lidt med at styrke det nordiske samarbejde, så vi dampede af sted med Stena fra Frederikshavn til Oslo.
Nu er det jo altid en speciel oplevelse at ankomme til Oslo gennem Oslofjorden. Men når det sker i strålende solskin, ingen vind, 25 grader Celcius kl. 1830 om aftenen kan det ikke beskrives – det skal opleves. Afhentet på kajen – og kørt direkte til SAS Radisson, Nydalen.
Nu var der jo sådan set andre end Preben Søndergaard og undertegnede (DEN), der var med. Nemlig 10 andre internationale dommere fra England, Estland, Holland, Sverige, Tyskland og Qatar. Samt selvfølgelig 14 navngivne dommere fra Norge.
Overdommeren – Don Alexander (NOR) – lagde ikke skjul på, at det var første gang Norge skulle prøve at arrangere et stævne af denne type og med en helt ny form for mediebevågenhed. Så alt lige fra gode råd og andre bemærkninger hen ad vejen var mere end velkomme.
Jeg skal ikke komme nærmere ind på selve turneringsformen, men den gav alle spillere mindst 6 kampe – og dommerne masser af arbejde/rutine. Enkelt ”performance” i alle kampe indtil semifinaler og finaler, hvorefter det så var to-dommer-systemet.
Preben og jeg måtte åbenbart have opført os rimeligt fornuftigt, for i løbet af søndagen fik vi at vide, at vi skulle dømme herre-single-finalen mellem Jörgen Persson (SWE) og Wang Jianfeng (NOR). Samtidigt blev det også afsløret, hvem der skulle dømme dame-single-finalen mellem Amelie Solja (GER) og Wen Ting Ma (NOR).
Det skulle der selvfølgelig laves lidt ud af. Så Preben og jeg fortalte med meget alvorlige ansigtsudtryk de to dommere fra Estland, at grunden til, at vi var blevet udpeget til at være dommere i herresingle, var, at vi var ”the best umpires”. Og grunden til, at de var blevet udvalgt, var, at de var ”the most beautiful looking umpires”. Efter ca. 5 sekunders betænkningstid kunne de heldigvis ikke lade være med at smile helt overvældende til os – og sådan var i øvrigt hele stemningen i det samlede ”dommerudvalg”. Kjempegodt – som det vist nok hedder på norsk.
Nordmændene er i øvrigt nogle formidable værter. Og hvis rygtet om, at 2. NOC måske skal finde sted i Bergen taler sandt – så har jeg allerede meldt mig på forhånd.
Noget, som ikke er et rygte, er, at Therese Andersen (NOR) i nuværende sæson stiller op for Team Hørning (DEN).
Med alle de positive indtryk, der blev modtaget i Norge, skal der fra min side lyde en stilfærdig opfordring til næste gang at deltage med lidt flere spillere. Humøret og entusiasmen fejler under alle omstændigheder ikke noget.
Hvis denne lille tilbagemelding på en eller anden mærkelig måde havner hos det norske bordtennisforbund, skal det lyde fra de danske dommere: ”Tak for åbenheden, venligheden og behandlingen. Vi vil forsøge at komme igen!”