Alle deltagere ved VM blev kørt til åbningsceremonien med politieskorte – trafikken blev indstillet i millionbyen for en kort stund.
Allan Bentsen sluttede karrieren mod verdens nummer et og den senere verdensmester Wang Liqin, Kina foran 10.000 tilskuere. Allan Bentsen blev dermed nummer 17 ved VM.
Maze blev modtaget af stående bifald fra 150 journalister ved pressemødet efter kvartfinalen mod Hao Shuai, Kina.
En dommer gav tre point efter to server fra Finn Tugwell. Overdommeren blev tilkaldt, og der gik 10 minutter før spillet blev genoptaget.
Efter VM spillede Maze en invitationsturnering i Harbin, hvor han bl.a. besejrede Timo Boll, Tyskland i kvartfinalen, men tabte til Jörgen Persson, Sverige i semifinalen.
Alt i alt var der godt 80.000 tilskuere i hallen på de syv dage turneringen blev spillet.
ITTF fik medlem nummer 200 – Afganistan.
Der var 750 mediefolk akkrediteret ved VM. Heraf var de 264 kinesiske TV-folk.
En taxachauffør i Shanghai kendte tre danskere – H.C. Andersen, Michael Laudrup og Michael Maze.
Maze er blevet en stor mand i Kina. To dage i træk havde han 6-spaltede overskrifter i Shanghai Daily: Dane leaves Wang in a Maze og Maze performs the Houdini.
16 ud af 20 medaljer gik til Kina: Danmark, Tyskland, Sydkorea og Hong Kong fik en hver.
En dommer ved VM kendte ikke tegnet for time out, og troede at spilleren skulle på toilettet!
Timo Boll, Tyskland fik Fair Play-prisen for at have markeret en kantbold fra Liu Gouzheng på en matchbold. Timo tabte senere kampen mod Liu Gouzheng.
Linz, Rio og Yokohama søger VM 2009, mens Qatar søger 2010.
I 2008 er der både VM og OL i Kina.
På bænken under turneringen spurgte Martin Monrad umiddelbart efter Allan Bentsens Nederlag til Wang Liqin: Hvornår skal Allan spille?
ITTF er ved at etablere et bordtennismuseum i Lausanne. Det havde premiere i Shanghai.
Jan-Ove Waldner, Sverige spillede sin formodentlig sidste kamp ved et VM Individuelt, med mindre han tager to år mere. Han tabte i 1/16-finalen til Europamesteren Vladimir Samsonov, Hviderusland med 0-4. Der var 10.000 klappende kinesere, da Waldner trådte ind i hallen – manden er “gud” herude. Til næste år spiller Waldner i den tyske Bundesliga for Fulda Marbazell, der i år med Carsten Egeholt på holdet kvalificerede sig til 1. Bundesliga. Feng Zhe, Bulgarien spiller formentlig også i Fulda i den kommende sæson, der dermed har holdet klar.
Jörgen Persson, Sverige trapper helt ned efter VM. Han har indgået en kontrakt med Qatar, som han skal være træner for de følgende år. Her kan han være træner og samtidig nyde sit otium.
Mellem 40 og 50 millioner kinesere følger VM live via CCTV, der er den landsdækkende kinesiske sportskanal. Flere har kunne følge med på vej til og fra hallen i taxi, hvor der er fjernsyn.
En 45 minutters klipning, nakke og hovedmassage koster 13 kr. på en salon i Shanghai.
Der er lange køer ved træningshallen, hvor autografjægere står klar når stjernerne viser sig – Waldner, Person og Boll er i høj kurs… De kinesiske stjerner er meget brugt i forskellige reklamespots på TV. Hos damerne reklamerer Zhang Yining for bl.a. nudler…
Noter efter VM
Forfatter: JH
Kontaktperson tlf.: 30 53 94 35
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk