Ny klub til HED-topspiller

Københavns BTK bryder traditionen med hemmelighedskræmmeri til det allersidste, og bekender allerede nu, at Li Moding i den kommende sæson spiller for Københavns BTK.

En af de mest talentfulde og spændende spillere i den danske elitedivision spiller i den kommende sæson for Københavns BTK.

Tilgangen af Li Moding styrker klubbens muligheder for at spille om medaljer i landets bedste bordtennisrækker.

Elitetræneren i Københavns BTK, Rasmus Jespersen, udtaler:
”Med Li Moding har klubben fået en meget stærk profil. Han har et kæmpe udviklingspotentiale, og er allerede i dag blandt de absolut bedste på dansk grund.

Jeg er ikke i tvivl om, at Moding får positiv effekt på elitedivisionsholdets resultater og for klubbens talent- og eliteudviklingsarbejde i det hele taget.”

Li Moding udtaler:
”Københavns BTK er det perfekte valg for mig. Jeg har på kort tid fået et meget positivt indtryk af klubben. Det er en klub, hvor jeg har rigtigt gode muligheder for at udvikle mig personligt og sportsligt.

Jeg glæder mig til at blive en del af klubben, og tror på, at holdet har potentiale til at nå langt i den nye sæson.”

Hasanin Rudha fra eliteudvalget i Københavns BTK udtaler:
”Li Moding passer godt til klubbens eliteprofil. Han er ung. Han er dygtig, ambitiøs og vellidt. Og han ønsker at bidrage og være en del af miljøet i klubben.

Jeg er sikker på, at han bliver en stor gevinst for klubben. Han bliver en rollemodel for de unge, og et trækplaster for klubbens hjemmekampe i elitedivisionen”.

Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse mere om de 16 elitedivisionshold – ligeledes kan man læse nyheder om både denne og sidste sæson…

Forfatter: Lars Eckeroth
Kontaktperson tlf.: 25 59 66 90
Kontaktperson e-mail: larseckeroth@gmail.com