Ny landstræner på Færøerne

29-årige Simon Nykjær-Fisher, som til dagligt optræder på Vibys hold i Stigadivisionen, er fra 1. januar ansat som landstræner på Færøerne.

“Jeg skal stå i spidsen for seks træningsssamlinger om året samt deltage ved bl.a. Island Games, Arctic Open og Roskilde stævne”, fortæller Simon Nykjær-Fisher, der via Preben Larsen (Vestegnen) fik nys om den ledige stilling og sendte en ansøgning. Ved de “store” stævner får han selskab af Nørreås Tommy Jørgensen, der er landstræner i Grønland, hvor Michael Jørgensen, Silkeborg er assisterende landstræner.

Simon Nykjær-Fisher var en af de trænerudviklere, som var tilknyttet Det’Batter udviklingsprojektet. Kontrakten løber frem til 1. juli 2019 og den danske landstræner har allerede været på Færøerne for at holde træningslejr. Scroll frem til 27,27 minut, hvor indslaget med Simon starter. Klik her


Fra venstre Peter Niclasen, træner for hovedklubben i Torshavn, Andras Nolsøe, formand for Færøernes bordtennisforbund og Simon Nykjær-Fisher.

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@dbtu.dk