Ny udviklingskonsulent

Som cand.scient. i idræt har DBTU’s nye udviklingskonsulent Jeppe Lindhardt Damsgaard på 27 år evnen til at lede projekter i flere størrelser og med forskellige formål.
Jeppe har i årene 2003-2011 dyrket elitesport i både atletik og orienteringsløb. Han har deltaget i flere internationale konkurrencer, hvilket han håber på har givet ham evnen til at arbejde dedikeret og struktureret.

I det seneste år har Jeppe bl.a. arbejdet som videnskabelig assistent på Københavns Universitet, været ansat i Center for Holdspil og Sundhed ved Institut for Idræt og Ernæring og udarbejdet et omfattende litteraturstudie i forbindelse med et FIFA-projektet ”11 for Health”, der netop er blevet offentliggjort i medierne.
Desuden har Jeppe firmaet Bettertraining I/S, hvor han fungerer som sportspsykologisk konsulent.

Jeppe Damsgaard.

Nu skal Jeppe understøtte og hjælpe DBTU’s klubber på vej med deres udvikling. Han skal arbejde med ’Det’Batter’ – udviklingsmiljøer for tweens, hvor han sammen med udviklingskonsulent Annette Westermann skal samarbejde med klubberne om at øge fastholdelsen af de 8-12-årige spillere. Desuden er Jeppe tiltænkt opgaven med at administrere og videreudvikle DBTU uddannelse.

Jeppe bor i Københavnsområdet med kæresten Anna og deres fælles datter Ella på to år. Fritiden bruger han helst i naturen med familien eller på MTB’en og racercyklen.

Velkommen i DBTU!

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@dbtu.dk