Nye holdskemaer og andre vigtige forhold vedrørende de regionale holdturneringer

Fra og med denne sæson er de regionale holdturneringer, der tidligere blev afholdt i JBTU, FBTU, ØBTU og BBTU samlet i Bordtennis Danmark. 

I Bordtennis Danmarks Turneringsgruppe sidder der stadig mange af de samme folk, som hidtil har styret lokalunionernes turneringer (nu kaldet “de regionale tuneringer”), og det betyder heldigvis at turneringsgruppen forventer, at afviklingen forløber uden større problemer. 

Det er dog vigtigt at være opmærksom på følgende:

  • Nye holdskemaer
  • Doublerne skal nu altid spilles først i både 3- og 4-mandsholdkampe uanset om man spiller i Jylland, på Fyn, på Sjælland eller Bornholm.
  • Kamprækkefølgen for singlerne kan også være en smule i fohold til, hvad I er vant til.
  • Der er fælles regler for udskiftning af spillere mellem klubbens hold 
  • Fælles reserveregel
  • Resultatet af holdkampen skal være indtastet inden kl. 23.59 samme dag.

Du kan blive meget klogere på alle de nye ting ved at læse turneringsgruppens opsummering af eksempler på nye regler her.

Husk i øvrigt at den nemme indgang til holdturneringen går via adressen BordtennisDanmark.dk/holdturnering.

Forfatter: Torsten Olav Sejr Hansen
Kontaktperson: Kim Holm Pedersen
Kontaktperson e-mail: KimHolm.Pedersen@sweco.dk