Nye standarder i HED?!

Storkampen om ingenting
Inden sidste grundspilsrunde i Elitedivision for Herrer er der ikke megen spænding tilbage i rækken – og slet ikke i toppen, hvor alle de vigtige ting er afklaret inden 14. og sidste spillerunde afvikles fredag d. 15. februar med fælles kampstart kl. 19.00.

Således er der “ingenting” at spille om, når tredieplacerede OB hjemme i Odense tager imod grundspilsvinderne fra Roskilde – og så alligevel:

De ambitiøse fynske oprykkere håber at kunne gøre hvad ingen andre hold har gjort i denne sæson – at slå det (hidtil) uovervindelige domkirkebyhold, der indtil videre har maksimumpoint (39) for de 13 spillede kampe.

OB (Foto: ob-bordtennis.dkROSKILDE (Foto: btk61.dk)  

Nye standarder
Til lejligheden har OB forladt de vante og idylliske omgivelser i Ådalen, hvor boldklubbens klubhus normalt huser fynboerne i “Danmarks koldeste bordtennishal”, og i stedet “pyntet op” i Odense Idrætshal, der til lejligheden – præcis ligesom til OB’s Grand Prix-stævne i december – installeres med rødt Taraflex-gulv og resultatformidlende storskærme.

Med initiativet forsøger odenseanerne at løfte overliggeren et hak eller to i fht. hvordan en kamp i den bedste herrerække kan afvikles – foruden de førnævnte ting vil der bl.a. være VIP-arrangement og Byrådsmesterskab på programmet som ekstra events under holdkampen.

OB’s spillende træner, Poul Sørensen udtaler om arrangementet:

“Selve arrangementet er et pilotprojekt som, hvis det bliver en succes, vil blive gentaget ved særlige kampe, og forhåbentlig kan bruges som inspiration for andre klubber og derved sætte nye standarder i Elitedivisionen for Herrer”.

Fribilletter én massé
I forbindelse med ønsket om at inspirere andre klubber, og give så mange entusiastiske klubledere som muligt muligheden for at bordtennis, når det er bedst på dansk grund, deler OB rundhåndet ud af fribilletter til kampen, hvor entréen ellers er på 40, hhv. 20 kr. for voksne og børn.

Fribilletter kan bestilles af samtlige landets klubledere ved henvendelse til kontaktpersonen herunder, senest d. 14. februar – der er op til fire stk. billetter pr. klub, men såfremt nogle klubber ønsker at arrangere en decideret klubtur til kampen, kan der laves en individuel aftale om flere fribilletter.

– man kan endvidere læse om arrangementet ved at følge linket herunder:

ob-bordtennis.dk

På dbtu.dk kan man under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne læse meget mere om de 16 elitedivisionshold – ligeledes kan man læse nyheder fra både denne og sidste sæson…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 26 28 23 62
Kontaktperson e-mail: rasmussen.engvej@galnet.dk