Nyt fra bestyrelsesmødet

Bestyrelsen har på sit møde tirsdag den 8. september vedtaget den endelige udformning af DBTU’s frivillighedspolitik. Se det vedhæftede dokument.

Ny dato for seminar

Det aflyste seminar omkring DBTU’s visioner, mål og strategier fra august måned vil i stedet blive gennemført lørdag den 21. november i Odense kl. 10-16.
Alle DBTU’s udvalg, lokalunioners bestyrelser samt DBTU’s ansatte bedes derfor reservere denne dato.

DIF regner den ud

Bestyrelsen besluttede, at regnskabsføring i DBTU fremover varetages af DIF. Denne løsning træder i kraft med det samme og løser dermed både det kortsigtede problem, der opstår, når Gitte Hvid stopper i DBTU og det mere langsigtede problem med, at vores revision har peget på, at betalinger i DBTU ikke bør foretages af den, der også står for bogføringen. Det er vanskeligt i så lille en organisation som DBTU at leve op til den slags krav fra revisionen.

Reception

I forbindelse med at Gitte Hvid og Annette Westermann begge stopper i DBTU onsdag den 30. september afholdes der reception på DBTU’s sekretariat tirsdag den 29. september kl. 16, hvor vi takker dem begge for deres mangeårige indsats for dansk bordtennis.

Årsmøde

Årsmøde 2016 afholdes lørdag den 4. juni vest for Storebælt. Det endelige sted er endnu ikke fastsat.

Forfatter: Bestyrelsen
Kontaktperson tlf.: 21 49 68 16
Kontaktperson e-mail: bjarneherlev@yahoo.dk