Holdturnering

Nyt om Holdturneringen

Der er en del udskiftning blandt de frivillige i Holdturneringen i år og det gør, at vi har fokus på reorganisering. Derfor er vi også lidt bagud på elementer i DT – men vi gør det så hurtigt som vi kan.
Vi styrker holdturneringen med endnu en ansat
Bestyrelsen har på seneste bestyrelsesmøde besluttet at finde midler til flere ansatte timer til holdturneringen i erkendelsen af, at den er vokset, og at der har ligget utroligt mange timer på frivillige, som nu bliver en administrativ opgave. Jobopslaget har primært fokus på DT, men vil også komme til at hjælpe med ØST planlægningen og kan ses her:

Behov for flere frivillige – har du lyst til at være med?
I ØST turneringen har Torsten hjulpet til de sidste 2 sæsoner, men er nødt til at prioritere anderledes i år. Ligeledes har Victor Lynge valgt at fokusere på Holdturnering Øst, ungdom. For at sikre, at Christian Streit har gode folk at spare med både i planlægning og drift, så søger vi to frivillige til holdturnering øst.
Dertil har vi brug for 1-2 frivillige, som kan indtræde i en holdturneringsgruppe for DT og være med til at behandle sager i løbet af sæsonen for en fair og ordentlig turnering.
Hvis du har lyst til at hjælpe, så kontakt Claus Arnsbæk eller Puk Hvistendal.

DT: Reglementer, datoer og invitationer
Vi er i fuld gang med reglementerne – de bliver opdateret endeligt og lagt på hjemmesiden i juli. Vi har modtaget alle input fra klubberne vedr. ændringer.
Vedr. Final 4, så bliver der nedsat en arbejdsgruppe i den nye sæson, som skal se nærmere på mulighederne. Dette er således ikke en del af turneringen kommende sæson.
Vedr. planlægningen, så er det en af de opgaver, som vi er bagud på. Det skal vi beklage, men alle gør deres bedste for at følge med. Vi udkommer med de endelige datoer og kampe i juli måned. Alle weekender afsat til DT ligger allerede i kalenderen, de tilpasses når turneringen er planlagt.

Ungdomsturneringer
Invitationer til DT Ungdom udsendes i juli måned – datoer er lagt i aktivitetskalenderen. De endelige datoer afhænger af antal tilmeldte hold.

Regionale turneringer
Indbydelser og reglementer kommer i efteråret som hidtil.
Vi afholder evaluering for ØST turneringen samlet for både senior og ungdom: 19. august 19-20 åben evaluering for alle holdledere. Link til møde her:

Opstartswebinar
Vi laver i år et webinar for DT og et for de regionale turneringer inden opstart, hvor vi gennemgår procedurer og typiske misforståelser af reglementerne.

  • For klubber i DT er det den 17. august kl. 19-20
  • For de regionale turneringer er det onsdag den 2. september kl. 19-20

Find links i aktivitetskalenderen efter ferien.