Trænerløftet et stærkt og gennemarbejdet E-læringsforløb, der er nemt at bruge for trænere, der vil være endnu dygtigere. Samtidig samler vi vigtig viden om trænerne via TrænerID,’et, som de opretter, når de bruger Trænerløftet.
Tusindvis af dedikerede trænere spiller en helt central rolle i idrætsforeningerne. DIF vil gerne hylde, udvikle og støtte dem i deres vigtige arbejde og har derfor skabt et stærkt og solidt forløb på tværs af idrætter, som kan udvikle trænerne og gøre dem endnu dygtigere. Vi hos Bordtennis Danmark bakker fuldt op om initiativet og gør Trænerløftet til en fast del af vores egne trænerkurser i fremtiden!
Trænerløftet er et online-e-læringsforløb, som løfter trænernes kompetencer. Det sker blandt andet ved at gøre træneren bevidst om sine værdier, og hvordan disse værdier bedst bringes i spil i træningen. Forløbet afsluttes ved, at træneren skriver under på trænerløftet.
En unik mulighed for at kortlægge foreningernes træner-demografi
Når I sender jeres trænere igennem forløbet, skal de registrere sig og oprette et TrænerID – og på den måde kan I som forening på sigt få adgang til info om jeres trænere. I kan få overblik over, hvor mange trænere, I har, hvor gamle de er, hvilket køn mv. Det bliver også muligt for jer at kommunikere direkte til trænerne..
Et solidt udviklingsværktøj som løfter trænernes niveau
I får et unikt og stærkt udviklingsværktøj, som udvikler og uddanner jeres trænere på alle niveauer
Hvem er Trænerløftet for?
Trænerløftet er til alle trænere, både frivillige trænere, forældertrænere, talent- og elitetrænere, voksenmotion-trænere eller noget helt femte.
Trænerløftet er udviklet med støtte fra A P Møller Fonden
Læs om hvordan du tager Trænerløftet her
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til Trænerløftet, Elæringen eller TrænerID’et kontakt Udviklingskonsulent, Pernille Knudsen, pernille@bordtennisdanmark.dk.
Her er trænerløftet
Som træner vil jeg igennem gode, sjove og inddragende oplevelser dygtiggøre mine udøvere og mig selv.
• Jeg vil gøre mig umage med at skabe et udviklende, motiverende og respektfuldt trænings- og konkurrencemiljø.
• Jeg vil gøre mig umage med at være nysgerrig og udvikle mig løbende som træner.
• Jeg vil gøre mig umage med at træne alle udøvere ud fra de forudsætninger, de har