Nyt ungdoms-site i luften

Som led i DIF’s ungdomssatsning har en splinterny hjemmeside nu set dagens lys.
Ungdif.dk henvender sig primært til foreningernes trænere og ledere, som kan finde inspiration til træning og ideer til andre sociale tiltag på de respektive hold.

Der vil være debat om, hvad det vil sige at være træner, og kendte idrætsfolk blogger om diverse idrætsemner – Joachim B. Olsen lægger ud med ’Unge i foreningerne’.

DIF-konsulent Helle Carlsen er tovholder på hjemmesiden, og hun siger:
»Jeg håber, at siden vil være med til at formidle de gode ideer på en ny og mere levende måde end en rapport. Vi er halvvejs i vores ungesatsning, og på den her måde giver vi trænere og ledere mulighed for at have fingeren på pulsen undervejs.«

Besøg den nye hjemmeside her.

Læs endvidere to unge bordtennislederes oplevelse af DBTU og DGI Bordtennis’ Ungdomsledernetværk – der blev afholdt den 11.-12. december.

Forfatter: Jakob Staun
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 11
Kontaktperson e-mail: jakob.staun@dbtu.dk