BTDK MIDT (Fyn) Turnering
Nye Corona restriktioner:
Der er blevet vedtaget at forsamlingsforbuddet gælder indtil 28. februar 2021.
Alle klubber i Odense kommune bliver lukket ned fra og med onsdag den 9. december 2020.
Spillere med bopæl i Odense Kommune må IKKE spille/træne i andre kommuner.
Senior kampe
Da kun 8 af de resterende 47 kampe ikke er med et hold fra Odense Kommune bliver ALLE kampe i uge 50 og 51 foreløbig flyttet til uge 2 og 3 i januar 2021, med samme spilledag og tid.
Se opdaterede rækker efter d. 7/12-2020 kl. 18.00 på Bordtennisportalen.
Det vil sige INGEN holdkampe på denne side af jul og nytår.
Ungdoms kampe
Kampe mandag og tirsdag ”kan” godt afvikles hvis det er interne ”Odense” kampe eller kampe der ikke indeholder Odense-hold.
Kampene har ikke nogen betydning mht. op/nedrykning i forårsturneringen, så det anbefales ikke at afvikle dem. Kampene mandag/tirsdag aflyses KUN, hvis holdlederne aftaler dette indbyrdes.
ALLE ungdomskampe aflyses fra og med onsdag den 9. december 2020.
BTDK ØST (Sjælland) Turnering
På baggrund af regeringens beslutninger og anbefalinger har turneringsgruppe øst besluttet at suspendere resten af de planlagte kampe i 2020 – gælder både senior- og ungdomskampe.
Turneringsgruppen vil – når vi ved lidt mere – informere om, hvordan vi vil afvikle holdturneringen efter jul. Vi har tidligere meldt ud omkring seniorturneringen, men det hele er jo meget afhængigt af, hvordan Corona-situationen udvikler sig. Vi vil dog gøre meget for at få noget, der ligner en holdturnering op at stå i alle aldersklasser, men mere om det, når vi kender mulighedernes kunst.
REGION VEST (Jylland) Turnering
De nye restriktioner i de 38 kommuner i DK (og Aarhus kommune i det jyske) gør klubber/spillere med bopæl i Aarhus kommune ikke kan spille hverken hjemme eller udekampe fra onsdag den 9. december – 3. januar. Gårsdagens nyheder forlængede også de nuværende kendte restriktioner til den 28. februar 2021. Mere info på hhv. www.dif.dk/corona og www.dgi.dk/corona
De puljer og kampe som ikke har hold fra Aarhus kommune kan færdigspille deres kampe som planlagt, og vi kigger på puljerne i næste uge og melder noget ud igen.
Mere information i slutningen af kommende uge. Endnu engang opfordring til at melde ekstra hold til (frist 14/12 direkte på portalen) og meld tilbage angående eventuelle holdtrækninger – så hurtigt som muligt, så vi kan få det hele med i planlægningen.
BTDK BORNHOLM Turnering
Turneringen forventes at fortsætte som planlagt.
Danmarksturneringen (DT)
Begrænsninger i forhold til afholdelse af samlinger og nedlukningen af Nordjylland har givet anledning til en del kampflytninger som endnu ikke er indhentet. Senest nu også nedlukningen af foreløbig 38 kommuner, som medfører nye kampflytninger med Århus-klubberne. Største udfordring er kampene i 1. division, hvor alle udsatte kampe skal være afviklet senest den 10. januar 2021, da den videre holdturnering først kan planlægges når disse kampe er gennemført.
I Pigeligaen mangler afvikling af to holdkampe som flyttes til efter jul. Nærmere aftaler med klubberne vil ske de kommende dage.
De nye retningslinjer medfører at Turneringsgruppen forudser udfordringer i forhold til afvikling af DT-kampe i både januar og februar 2021. TG har derfor et forslag til en alternativ kampplan liggende klar.