OB Bordtennis

Ved weekendens Grand prix afholdt, af OB Bordtennis, blev også den første BAT klub certificering overrakt. DBTU’s maskot Tinus og udviklingskonsulent Annette Westermann overrakte certificeringen til formand Asger Rasmussen. Se overrækkelsen her.

Klubcertificeringen er et samarbejde mellem klub, DBTU og Team Danmark om, at implementere Bordtennis Aldersrelateret Træningskoncept (BAT) i klubbens daglige træning. BAT er udviklet som et talentudviklingskoncept, hvor træningsmæssige hensyn i forhold til alder synliggør og optimerer den enkelte spillers udviklingspotentiale. Erfaringerne med BAT viser dog også, at principperne og anbefalingerne i materialet har en positiv indflydelse på fastholdelsen, da spillerne oplever en større personlig udvikling, hvilket motiverer den enkelte til at blive i sporten.

Klubben har via BAT Certificeringen gennemgået en proces, hvor klubbens trænings- og trænerpolitik har været i fokus og hvor klubbens ledelse og trænere i fællesskab har vurderet, hvordan BAT principper og anbefalinger fremadrettet skal bruges, så de understøtter det daglige arbejde med at udvikle klubbens spillere i de forskellige aldersgrupper. Klubben var allerede inden BAT Certificering langt fremme i forhold til visioner og strategier for klubbens arbejde, men med certificeringen af klubben, samt tre trænere, blev dette arbejde mere specifikt rettet mod Bordtennis Aldersrelateret Træning.

DBTU ønsker OB Bordtennis tillykke med certificeringen vi glæder os til fortsat at følge jeres arbejde og håber at jeres politikker vil inspirere mange. Klubbens politikker kan findes her.

 

Forfatter: Annette Westermann
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: annette.westermann@dbtu.dk