Efter sejren lørdag på 6-4 over VRI, skulle det brugbare resultat følges op mod nedrykningsspillets tophold, Esbjerg. Esbjerg var på forhånd svage favoritter, efter to tætte sejre over OB tidligere på sæsonen. De første to singler stod mellem OBs svenske Mikael Mattiasson og Carsten Egeholt og på det andet bord skulle Rasmus Klein Døssing forsøge at revanchere sig fra tidligere nederlag mod Mads Peter Jannings. Mikael vinder 3-0 over Egeholt, der ellers fulgte godt med i sættene. Det samme kan man sige om Rasmus Klein, der taber 0-3 efter flere sætbolde i 2. sæt. 1-1 i holdkampen. Herefter skulle Poul Sørensen op imod Søren Andersen og med en 3-0 sejr viste Poul endnu engang at han lige har det ekstra i forhold til Søren, der har gjort at han har vundet de seneste indbyrdes opgør. 2-1. Samtidig møder Morten Rasmussen Allan Matthiesen. Et opgør Morten har haft svært ved at vinde tidligere, grundet Matthiesens spillestil. Men dagens kamp var en undtagelse. Morten spiller mange flotte bolde og krydrer det til sidst med en flot bold, hvor han afgøre det med et baghåndslup lige ned af bordet. Kampen ender 3-1 til Morten og det samme stod der bagefter i holdkampen. Esbjergs spillere så tydeligvis rystede ud og valgte en 10 minutters pause, til at lade op inden de næste kampe. Den ene double bestod af Poul og Morten mod Carsten og Søren. Det blev et tæt opgør, der kunne ha gået til begge sider, men esbjergenserne hev det hjem i 5 og afgørende sæt. Den anden double skulle udkæmpes mellem Mikael Mattiasson/Rasmus Klein og Mads Peter Jannings/A. Matthiesen. Mikael og Rasmus har været godt kørende senest og derfor var der også tro på, at OB kunne gøre det til 4-2 inden de sidste singler. OBerne vinder en flot 3-1 sejr og altså nu sammenlagt 4-2 i holdkampen. Dernæst skulle storfavoritten Mikael Mattiasson op i mod Søren Andersen. Det blev som ventet en forestilling hvor Søren ikke fik et ben til jorden. Sikker 3-0 sejr til Mikael. Spørgsmålet var nu hvad Poul Sørensen kunne udrette i mod Carsten Egeholt. Efter tætte nederlag for Poul Sørensen og en sejr tidligere på året ved OBs grand prix, tegnede det til at blive et lige opgør. Men denne gang vinder Carsten ret sikkert 3-0 og stillingen var nu 5-3 i holdkampen. Der var nu lagt op til en utrolig spændende afgørelse med en 5-3 føring, men to kommende svære kampe. Klein skulle op imod altid svære A. Matthiesen og Morten skulle forsøge sig i mod formstærke M. P. Jannings. Det blev til ret klare nederlag for begge de to unge fynboer, der begge taber 3-1. 5-5 i holdkampen og begge hold skulle nu udvælge to spillere til en afgørende double om at få 2 points. Det viste sig at blive en gentagelse af den tidligere double mellem Mikael/Rasmus Klein- M. P. Jannings/A. Matthiesen. Det blev en tæt og afgørende kamp, hvor OBerne hele tiden var et stykke foran. Kampen sluttede 3-1.
En kæmpe lettelse for OB, der altså kunne hive en 6-5 sejr hjem og nu for alvor lever i kampen om at undgå nedrykning.
OB-Esbjerg 6-5
Forfatter: Stefano Dam