OB leverede overraskelsen!

Odense leverede tirsdag aften en gedigen overraskelse da de i afgørende semifinale besejrede Roskilde med 5-3. Specielt Rasmus Klein og Morten Hyrup i odenseanernes 2. kryds viste storspil, og de var med 4 sejre stærkt medvirkende til overraskelsen. Den sidste sejr stod engelske Daniel Reed for via sin sejr over Allan Bentsen.
OB møder nu København i finalen mens Roskilde møder Næstved i kampen om bronzemedaljerne. Første kamp i finaleserien bliver mandag d. 30 kl. 19.00 i Kasernehallen i Odense, mens anden finale er i Remisen i København d. 3. maj. Bronzekampen spilles d. 30. april i Roskilde.

Damerne er også nået til finalen, og her er det grundspillets nr. 1 fra Ballerup der skal op imod København. Begge hold vandt forholdsvis enkelt deres semifinaler, og der er lagt op til nogle spændende finaleopgør. Første finale spilles allerede i morgen kl. 19 på Tapeten mens anden finale er d. 3. maj i Remisen. OB og Virum skal dyste om bronzemedaljerne d. 30. april.

Her er hvad klubberne og diverse medier skriver om optakten til finalerne

København:
http://www.e-pages.dk/bgmonline_oa/269/62
http://www.kbhbordtennis.dk/?id=86&nid=2359

OB:
http://www.ob-bordtennis.dk/
http://www.dr.dk/P4/Fyn/Nyheder/Sport/2012/04/24/221855.htm?rss=true

Ballerup:
http://www.ballerup-bordtennis.dk/news.php?readmore=188

Forfatter: Christoffer Petersen
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: christoffer.petersen@dbtu.dk