Kampen lørdag mod SISU var på forhånd udset som en af de vigtigste i OB Bordtennis´ historie. Med et nederlag ville fynboerne nemlig være henrykket til 1. division næste år, og SISU kunne med en sejr sikre sig forbliven i elitedivisionen. Derfor var kampen også præget af spænding hele vejen igennem, og tilskuerne blev gang på gang budt på drama.
Den første kamp stod mellem Mikael Mathiasson og Claus Pedersen. Begge spillere viste sig fra deres rutinerede side, og gav publikum mange seværdige bolde. Hele tiden med Mikael et stykke foran, hvilket resulterede i tætte sæt, men en 3-0 sejr. Samtidig mødte Rasmus Klein Torben Rasmussen. En kamp der kunne blive tæt, men aldrig rigtig blev det. Rasmus følger godt med, men desværre for OB er Torben skarpest på de afgørende bolde. Torben vinder 3-0 og nu 1-1 i holdkampen. Herefter skal Poul Sørensen op imod Ulrik Marcussen. Poul kommer skidt fra start og skal vende sig til Ulriks spil. Det betyder Poul må ofre en del points i starten, men kommer senere ind og får mere initiativ i kampen og får udlignet til 2-2 i sæt. Afgørende sæt taber Poul forholdsvis tæt, og trods en skuffelse formår Poul fortsat at holde hovedet oppe til hans næste kamp i mod Claus P.
I mens skal Morten Hyrup til bordet for at møde Thomas Kjeldgård. Også denne kamp blev en seværdig forestilling med mange gode dueller. Morten vinder en tæt 5. sætter efter flot spil.
Nu 2-2 i holdkampen.
Før doublerne vælger SISU en pause på 10 minutter. Begge doubler er på papiret meget tætte kampe: Mikael M./Rasmus Klein-Claus P./Thomas K. og Morten Hyrup/Poul S. – Torben R./Ulrik M.
Begge doubler viser sig at gå til OB, hvilket på dette tidspunkt burde være nøglen til samlet sejr. 4-2.
SISU holder dampen oppe til de afsluttende singler på trods af stillingen. Dette kommer til udtryk i den næste kamp hvor Ulrik Marcussen sensationelt besejrer Mikael Mathiasson. Ulrik spiller næsten fejlfrit og samtidig spiller Mikael lidt med hovedet under armen, og så er det svært at vinde selvom man er storfavorit. Ulrik vinder den 3-1. Dernæst møder Poul Claus P. Kampen minder lidt om Pouls første, hvor Poul laver uprovokerede fejl i starten, men senere sår styr på kampen. Dette giver endnu en 5. sæts kamp med Claus som sejrherre. Samlet 4-4 i holdkampen. Det er nu op til de to unge OB ere hvordan kampen ender. Rasmus møder Kjeldgård som han slog sidst. Kjeldgård spiller en anelse mere frit til sidst og vinder 3-2 i sæt. Det betyder, at Morten skal vinde over Torben Rasmussen til sidst hvis OB fortsat vil holde liv i kampen om forbliven i rækken. Morten kommer bagud 0-2 men viser sin mentale styrke og kommer tilbage på 2-2. Torben får en for stor føring i 5. sæt, som Morten ikke kan hente og vinder kampen
Desværre får OB må de med 4-6 nederlaget ned i 1. division, hvilket selvfølgelig er en sportslig nedtur. Dog kan OB hente lidt trøst i en sejr søndag, hvor de står overfor det absolutte bundhold VRI.
OB-SISU 4-6
Forfatter: Stefano Dam