De seks slutspilspladser er nu endeligt fordelt i STIGA Divisionen 2009/10 – torsdag aften uddelte OB både æg til Kvik Næstved og en slutspilsplads til sig selv.
Odenseanerne var alt andet end gæstfri i knald eller fald-kampen for Kvik, der altså måtte rejse tilbage til Sydsjælland uden slutspilsplads, point og enkeltsejre – fem sæt blev det til i Odense.
Morten Hyrup blev eneste dobbelte vinder for OB, der nu kan fokusere 100% på at gøre slutspilspladsen så god som mulig – fem hold kæmper om pladserne 2-6 i grundspillet, der er meget tæt efter det suveræne førerhold fra Roskilde, der er hele otte points foran nærmeste forfølger.
– om en uge spilles der en håndfuld SD-kampe, hvoraf de fire involverer slutspilsholdene:
2 Køge Bugt 3 Vedbæk 4 København 5 OB 6 Vestegnen |
16 kampe – 32 points 14 – 29 15 – 28 15 – 27 15 – 26 |
22-01-10 18:30 Vestegnen v Vedbæk 23-01-10 14:30 København v Vestegnen 23-01-10 15:00 Team Nørreå v Kvik Næstved 24-01-10 14:30 København v OB 25-01-10 19:00 Roskilde v Vedbæk |
Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse alle nyheder og se statistik fra indeværende sæson – på DR Min Sport kan man endvidere læse mere om STIGA Divisionen…