OBS INFORMATIONER ANGÅENDE SENIOR DM 2022

INFORMATIONER ANGÅENDE SENIOR DM 2022

Der er nogle informationer i forbindelse med Senior DM 2022 i Roskilde, som vi lige vil informere om.

Vil du gerne ind og se DM?
Der er fri entré tirsdag og onsdag. Torsdag til finaledagen koster entréen 60 kr. pr. voksne og 30 kr. pr. barn (U/14).

Ændringer i tidsplanen
Der er blevet udarbejdet en ny tidsplan for afviklingen af Senior DM 2022 efter tilmeldingsfristensudløb – der er kun lavet ændringer i programmet for tirsdag den 20. december. Du finder den opdateret tidsplan for Senior DM 2022 her.

Afbud
Vi har efter tilmeldingsfristen modtaget et afbud fra Jonathan Groth, som desværre ikke er 100% ovre sin skade. Derfor har vi kontaktet 1. reserven, som vi afventer svar fra.

”Jeg spillede holdkamp for min klub i tirsdags, hvor jeg spillede to singlekampe. Efter første singlekamp, som jeg tabte 3-0, kunne jeg mærke, at ryggen ikke var god. Jeg havde ondt samt var begrænset i mine bevægelser i den anden singlekamp. Så jeg må desværre erkende, at jeg stadigvæk er et stykke fra at kunne spille flere kampe og flere dage i træk – især 7-sætters.

Jeg håber i hvert fald på, at jeg kan deltage i DM Senior 2023 i Gladsaxe til marts”, udtaler Jonathan Groth om sit afbud til Senior DM 2022.