Ole Hougaard er død

Den tidligere bordtennisspiller Ole Hougaard døde søndag den 5. oktober 2014 på et hospital i Malaga i det sydlige Spanien.

Ole Hougaard døde kun 47 år gammel af de kvæstelser han pådrog sig ved en ulykke i sit hjem i Estepona ca. 14 dage forinden.

Han var en aktiv bordtennisspiller i henholdsvis Grenå og Midtdjurs IF, hvorfra han skiftede til Hørning BTK i sæsonen 1989/90. Her spillede han i en længere årrække på klubbens hold i henholdsvis 1. division, 2. division og 3. division. Individuelt var han mest kendt for sine meritter i herredouble, hvor han spillede sammen med Michael Sørensen, men det lykkedes også for ham at kvalificere sig til hovedturneringen i single ved de Danske Mesterskaber for senior.

Ole Hougaard var et afholdt og respekteret medlem af Hørning BTK, og han var kendt for sit humør og positive livsindstilling.
Han vil blive savnet af alle i og omkring klubben.

Ole Munck, formand i Hørning BTK

Ole Hougaard

Ole Hougaard.

Kontaktperson tlf.: 23 67 43 87
Kontaktperson e-mail: loom@tdcadsl.dk