Danmarksturneringen 2006/07 blev for de flestes vedkommende afsluttet den forgangne weekend, og det ligger nu fast hvilke hold, der rykker direkte op eller ned i de forskellige divisioner.
Damerne afgorde deres to rækker for to uger siden, og her rykkede Københavns BTK op i elitedivisionen, mens BTK 61 II og Randers Freja rykker den anden vej – Ballerup II fra elitedivisionen spiller play off mod Triton fra 1. division om én plads i næste sæsons elitedivision.
I 1. division rykker Silkeborg I og II, samt Vedbæk II ud, men de kan alle deltage i kvalifikationen til næste sæsons 1. division.
Hos herrerne vandt OB og Dragør deres respektive 1. divisioner – holdene mødes nu i en play off-kamp om én plads i næste sæsons elitedivision, mens taberen møder Sisu/MBK fra elitedivisionen om den sidste plads.
Ned fra 1. division rykker VRI, Ballerup og Brønshøj – Sisu/MBK trak sig inden sæsonstart.
Op i 1. division rykker Esbjerg, Brøndby BC og Vedbæk – de tre nærmest oprykningsberettigede hold; HBTK 74, Hvidovre og Hillerød spiller play off om én plads i næste sæsons 1. division.
Nedrykkerne fra 2. division blev VBK 59, BTK 61, Triton, Brøndby BC og Tølløse – også her trak Sisu/MBK sig inden sæsonstart.
Oprykkerne fra de lokale serier er endnu ikke på plads – mere følger om dette til den tid.
I drengedivisionen kvalificerede følgende hold sig til slutspillet: Stautrup IF, BTK Fyn, Rønde/Virup, Hillerød, Albertslund og Vestegnen – slutspillet afvikles 14.-15. april i Hillerød…