Kære klubber
Vi har nu udsendt opkrævninger for klubkontingent til Bordtennis Danmark for sæson 2023-2024. Dette kontingent er fastsat efter jeres medlemstal, hvor hvert medlem bidrager med grundmedlemsskab på 140 kr. til fællesskabet. Vi får i den forbindelse mange spørgsmål om, hvordan vi opgør medlemstallet og om alle medlemmer tæller.
Jfr. Bordtennis Danmarks vedtægter, som Årsmødet har besluttet, så opkræver vi efter de CFR tal 2023, som klubberne selv indberetter. Det er også på baggrund af disse tal, man får tilskud fra kommunen. Når man er medlem i Bordtennis Danmark, tæller alle medlemmer, og alle medlemmer bidrager til fællesskabet. Det vil sige, at en bestyrelse eller kasserer ikke selv kan definerer, hvem man opgiver som medlemmer. Man kan heller ikke sorterer eksempelvis BAT60+ medlemmerne fra, som mange steder er dem, der eksempelvis bruger faciliteterne mest. Typisk har klubberne kontingentet til Bordtennis Danmark indregnet i deres kontingenter.
Vi har i år udgivet en beskrivelse af, hvad man får for medlemsskabet i Bordtennis Danmark. Det kan I læse her: Klubkatalog 2024
Årsmødet har valgt, at alle medlemmer skal bidrage til fællesskabet og til udviklingen af bordtennissporten – som eksempelvis udvikling af Bat60+ tiltag. Det er blandt andet fordi, at alle medlemmer i bordtennis sporten nyder godt af den viden om spillet, uddannede trænere, aktiviter, gratis faciliteter fra kommunen mv., som Bordtennis Danmark og strukturen i dansk idræt i over 80 år har bidraget til.
Eksempelvis arbejder Bordtennis Danmark i høj grad for 60+ segmentet, hvor vi har forskningsforsøg, kommunesamabrejder og undersøgelser, som alle sikre gode rammer i klubberne for 60+ segmentet. Vi står også bag 60+ turneringen og er med i BAT60+ arbejdsgruppen, ligesom Bat 60+ er et strategispor i Bordtennis Danmarks vækstplan.
Vi ser frem til at modtage jeres medlemsskab og glæder os utroligt meget til den kommende sæson!