Optakt til HED 2007/08 IV

TEAM VENDIA, BRØNDERSLEV
Med et ny holdnavn og et par nye spillere skal de mangedobbelte danske mestre fra Team Vendia (tidligere Brønderslev) forsøge at genvinde titlen, som de tabte i 2007 til Køge Bugt.

Der er ikke skiftet ud i toppen af spillerhierakiet, hvor det igen er Daniel Fynsk, Morten Knudsen og Kim Høgsberg, der i første geled skal skaffe sejrene hjem til det nordjyske – en stærk trio, der nok skal give gode points på kontoen.

Ny i truppen er førsteårssenioren Rasmus-Klein Døssing, der kommer fra Esbjerg, der trak deres HED-hold, og efterlod (bl.a.) unge Rasmus uden et hold i den bedste række.

Klein var i sidste sæson næstbedst i 2. parkryds, og det var præcis der nordjyderne tabte mesterskabet i sidste sæson med alt få for sejre i slutspillet.

Derudover har man fået veteranen Claus Junge tilbage fra det sjællandske – århusianske Junge var i 2003 med på guldholdet fra BI, og var i sidste sæson med til at spille Dragør op i landets bedste række.

Team Vendia vil givetvis igen være med fremme i rækken, men når – med et par af de andres hold forstærkninger in mente – næppe heller helt til tops i denne sæson…

TRUP
Daniel Fynsk
Morten Knudsen
Kim Høgsberg
Rasmus Klein-Døssing (Esbjerg)
Claus Junge (Dragør)
Søren Jensen

AFGANG
Rasmus Jespersen (København)

VIRUM-SORGENFRI
Sidste sæsons – overraskende – finaledeltagere og sølvvindere stiller op i svækket udgave i fht. 2006/07, og vil – igen – være undertippede til at nå langt i denne sæson.

VSBTK har mistet førstemanden Mikkel Hindersson til svenske Gröstorp i Elitserien – hans mange sejre i især grundspillet vil man utvivlsom komme til at savne.

Rutinerede Martin Bremer og Henrik Vendelbo skal i første omgang løfte i stedet for unge Hindersson, men tabet af førstemanden ser tungt ud.

Tilgangen er kommet fra det svenske, hvor Daniel Engblom formentlig vil være en fornuftig løsning i næstbedste parkryds, men måske bliver sat op i det bedste af taktiske årsager…?

Sidst, men formentlig ikke mindst, er der Silas Friby, der havde meget stor del i forårets finaleplads med mange sejre i slutspillet – om han kan blive joker endnu en gang, vil vise sig, men opmærksomheden fra modstanderne er givetvis større denne gang.

Marginalspillerne i truppen er måske Lars Hauth, der for åben TV-mikrofon har proklameret et come back til elitedivisionen, samt David Hindersson, der også sidste sæson var en del af holdet i grundspillet.

Sølvvinderne fra 2007 vinder formentlig ikke medalje i denne sæson, og selvom rutine bestemt ikke skal undervurderes, må en plads i slutspillet være målet i første omgang…

TRUP
Martin Bremer
Henrik Vendelbo
Daniel Engblom (Söderkulla, Sverige)
Silas Friby
Lars Hauth
David Hindersson

AFGANG
Mikkel Hindersson (Gröstorps IF/Österlen, Sverige)

Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse mere om de 16 elitedivisionshold – ligeledes kan man læse nyheder om både denne og sidste sæson…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk