Overlevelse og oprykning

EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008

Når EM for Ungdom 2008 indledes om 1½ uge i italienske Terni, er det – som udgangspunkt – med ambitioner om at alle tre hold fra Danmark efter ungdomseuropamesterskaberne skal have status som A-nation i Europa.

Ungdomslandstræner Mads Flod-Sørensen ser frem mod næste uges UEM med masser af optimisme, men er ikke blind for, at det kan blive svært at nå målsætningen og få alle tre hold blandt de 16 bedste:

“Jeg mener vi skal fastholde målsætningen om at alle tre hold skal være i A-gruppen efter UEM – også selvom det kan blive mere end vanskeligt for samtlige tre hold”, siger en “realistoptimistisk” ungdomslandstræner, og fortsætter:

“På papiret har vi ikke fået den bedste lodtrækning i almindelighed, og især drengene ser ud til at være ramt af decideret lodtrækningsuheld!

På den anden side er det jo svært at vurdere lodtrækningen før man har set modstanderne, og hvor de er spillemæssigt, fysisk og mentalt – nogle gange lyver både seedning og lodtrækning, og uanset hvad, kan man jo ikke lave noget om ved hvem man skal møde”, siger Mads Flod-Sørensen, der for alle holds vedkommende har følgende læresætning:

“Det er ikke vigtigt hvem man møder – det er vigtigt hvordan man spiller”.

Danmark har fået følgende lodtrækning ved det forestående UEM:

DAME JUNIOR
Danmark
Bulgarien
Luxembourg
Azerbajdzjan
HERRE JUNIOR
Frankrig
Tjekkiet
Belgien
Danmark
DRENGE
Tjekkiet
Belgien
Ungarn
Danmark

Om de enkelt holds chancer udtaler ungdomslandstræneren:

Dame Junior
Damerne er kommet i en på papiret jævn gruppe, hvor der burde være gode muligheder for avancement til play off-kampene. Alle spillerne skal dog ramme dagen, når vi står i de afgørende kampe – hvis det sker, er oprykningschancerne bestemt til sted.

Herre Junior
Meget afhænger her af en god holdindsats – alle skal give sig 100% på og udenfor banen. Alle kampe skal spilles med højeste intensitet – uanset reusltaterne undervejs, og så skal vi vise, at vi ikke er afhængige af en enkelt spiller på holdet.

I denne række er det nærmest umuligt at forudsige hvordan det går – måske skal vi slås for overlevelse i A-gruppen, og måske skal vi kæmpe med om medaljer!

Drenge
De yngste har fået en hård lodtrækning i en stenhård drengerække, og det bliver meget svært at gå direkte videre til 1/8-finalerne. Alle spillere skal tage ansvar – også de to debutanter, der har fået masser af kampe sat ind på erfaringskontoen i denne sæson.

– læs meget mere om EM for Ungdom 2008 ved at følge linket…

EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 29 62 35 05
Kontaktperson e-mail: mads.sorensen@dbtu.dk