Overnatning i Frederikshavn

Tilmeldingen til DBTUs fællestransport til Frederikshavn er lukket – og billetter bestilt ved DSB.
Skulle der vise sig én eller to ekstra, som er interesseret i transportdelen så kontakt én af DBTUs breddekonsulenter hurtigst muligt…

I nedenstående samlede tilbud til klubberne, tilbydes desuden gratis overnatning i klasseværelse på en nærliggende skole.

Såfremt nogen – som ikke er tilmeldt transportdelen – ønsker at overnatte på skolen, bedes I meddele dette til breddekonsulent Annette Westermann senest onsdag den 7. januar.

– – – – – –

200 af verdens bedste bordtennisspillere deltager i Danish Open i Frederikshavn den 21.-25. januar – kommer du???

Grib chancen og få en oplevelse for livet!

Mon Maze kan gentage tidligere bedrifter og slå kineserne samt Boll og Samsonov…??

Bliver det kometen Mie Skovs helt store gennembrud på den internationale scene…??

Der er ’danskergaranti’ om fredagen – Damesingle kl. 10.00 og Herresingle kl. 13.00. Spændende bliver det – og de har brug for din opbakning…

DBTU inviterer alle klubber til at møde op i Frederikshavn for at skabe stemning på tribunerne og hjælpe de danske spillere på vej. Vi tilbyder en ’klubturspakke’ fra fredag til søndag med følgende indhold:

• Gratis adgang til turneringen (på DBTU-medlemskort)
• Gratis transport til og fra Frederikshavn (samkørsel i bus og/eller tog)
• Gratis overnatning i klasselokale – eller på vandrerhjem (egenbetaling)
• Gratis adgang til svømmehal
• Deltagelse i Workshop i bordtennislege (2 moduler lørdag)
• Deltagelse i bredde-ratingstævne (lørdag)
• Diverse konkurrencer og publikumsaktiviteter i forhallen; bl.a. Nintendo Wii bordtennisspil, autografskrivning, miniborde, bordtennisrobot m.m.

Tilmeldingen til transportdelen er afsluttet. Kontakt Annette Westermann hvis der er ændringer i antal rejsende…

Mulighed for overnatning på: danhostel.dk/frederikshavn – pris ca. 250-300 pr. person/nat. I er selv ansvarlige for kontakt til vandrerhjemmet.

Spørgsmål til ovenstående kan rettes til kontaktpersonen.

På gensyn til Danish Open 2009 i Frederikshavn!

Forfatter: Jakob Staun
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: annette.westermann@dbtu.dk