På vej mod et stærkere fællesskab

Kategori: 
Dato: 
23.09.2020

- Ledergruppen satser massivt på klubudvikling og en ny ungdomsstrategi for at skabe et større og stærkere fællesskab.

De idylliske omgivelser ved fjorden i Faaborg var som skabt til at drømme stort, da Bordtennis Danmarks ledergruppe i weekenden var samlet for at skabe fundamentet for den udvikling, der de kommende år skal udvikle bordtennissporten mod et større og stærkere fællesskab.

Baggrunden var imidlertid mere dyster.

De nuværende 3700 bordtennisspillere under 18 år er langt fra ledergruppens ambition, og siden 2006 har bordtennis mistet omkring 2000 U18-spillere.
For direktør Martin Lundkvist er det derfor helt afgørende at fokusere på, hvordan der både bliver skabt flere klubber og et bedre produkt ude i de enkelte klubber for at tiltrække flere medlemmer og dermed kunne skabe et stærkere fællesskab.

- Min kæphest er klubudvikling, for hvis ikke vores klubber bliver stærkere, kommer talent- og trænerudviklingen heller aldrig op i en større skala, siger han.

Siden vedtagelsen af den nye struktur, har ledergruppen med bestyrelsen og repræsentanter for de ni regionale vækstteams kun været samlet en enkelt gang, og seminaret i Faaborg var gruppens første samling siden coronakrisens begyndelse. 
Der var derfor et stort behov for at udveksle idéer og få sat ord på “Vækststrategi 2025”, som er i proces hen over efteråret i samarbejde med Danmarks Idræts Forbund.

I mindre grupper blev der summet over alt fra nye konkurrenceformer, ungdomscamps og talentudvikling til udviklingen af rene bordtennismetropoler og drømme om at få bordtennis på finansloven.
Mest af alt hæftede Martin Lundkvist sig dog ved, at der var fuld opbakning til, at styregruppen nu går videre med det ene hovedformål for øje at være med til udvikle klubberne, så de er mindre afhængige af enkelte ildsjæle.

- Klubudviklingen bliver vores førsteprioritet, og derefter kommer der en klump, vi kalder ungdomsstrategi, som indeholder talentudvikling og trænerudvikling, events og camps. Det handler blandt andet om at udvikle nogle nye konkurrenceformer, så vi ikke kun spiller bedst á fem sæt til 11. Det kan for eksempel være, at vi skal spille turneringer på små eller store borde i forbindelse med vores kommende events. De to kerneområder skal have fuld skrue, siger han.
Bæredygtige klubber var et begreb, der gik igen og igen, forstået på den måde, at det for mange klubber handler om at organisere sig bedre for at kunne tiltrække flere ledere og minimere risikoen for at måtte lukke, når enkelte ildsjæle siger stop.

- På sigt kan Bordtennis Danmark måske ligefrem være med til at stimulere til flere bæredygtige klubber ved at investere muskelkraft og mandskab i en klub i en periode for at se, om det kan afstedkomme noget positivt, ligesom man investerer i en iværksættervirksomhed. Man kan måske forestille sig, at Bordtennis Danmark stiller midler til rådighed til nogle ekstra arbejdstimer, hvis klubben har en plan for, hvordan den vil få flere medlemmer, forklarer Martin Lundkvist en af de mere langsigtede og vilde idéer, der blev luftigt vendt.


Fra venstre Betina Koefoed, Tonny Gjøl og Dennis Skaarup. Foto: Privat.

Behov for kulturændring

På den lidt kortere bane handler det for Tonny Gjøl om at gøre op med den kultur, der i mange år har forhindret klubberne i at arbejde tæt sammen og udveksle erfaringer.
Som den fynske repræsentant er han ny som leder i Bordtennis Danmark-sammenhæng, men en livslang kærlighed til sporten er de senere år blevet suppleret af en frygt for, at bordtennissporten er ved at smuldre.

- På Fyn er mange ting centraliseret omkring OB og Triton, men mit mål er, at der i hvert fald ligger en klub i alle de større fynske byer, som er stor nok til at være en aktiv del af vores vækstteam, så vi også har en sport i fremtiden. I Triton har vi 19 seniorhold, men når der kommer gæster, siger de med et smil - men et lidt sørgeligt smil - at nu skal de spille mod os igen. Vi skal have nogle flere at spille imod, siger Tonny Gjøl.
For ham at se kræver det, at man gør op med gamle vaner og i højere grad begynder at arbejde sammen.

- En af de største hæmsko for fremgang er, vi klubberne ikke er gode til at dele vores viden, men vi er nødt til at skabe en kulturændring, for vi er sammen for sportens skyld. Har vi ingen at spille imod, har vi ingen sport, siger han.
Samtidig tror han, at man er nødt til at gøre op med forestillingen om, at enkelte ledere lægger al deres fritid i klubberne, og i stedet erkende, at man er nødt til at inddrage langt flere medlemmer i enkeltopgaver. 

- I en stor klub som Triton har vi medlemmer med mange forskellige kompetencer, men vi har ikke nogen struktur på, hvad de kan byde ind med. Der er måske for meget arbejde i at gå ind i bestyrelsen for dem, men kan man pinpointe dem til enkelte opgaver, kunne man måske invitere dem med til enkelte bestyrelsesmøder med bare en enkelt opgave, og så får man måske også afdramatiseret bestyrelsesarbejdet, foreslår Tonny Gjøl.
Skal den udvikling rulles ud som en succes over hele landet, tror han på idéen om, at der skal komme central hjælp fra Bordtennis Danmarks side, og at ansættelsen af regionale udviklingskonsulenter er et skridt på vejen.
Det samme gælder i Sønderjylland, hvor Morten Nissen både er formand for Haderslev Bordtennisklub, regionens repræsentant i ledergruppen og er udviklingskonsulent på deltid.

- I Sønderjylland har vi en lige linje fra Haderslev over Åbenrå og Broager til Als, hvor der er gang i den, mens der ikke er ret meget på vestsiden. Vi har vel fire-fem klubber med omkring 50 medlemmer, men tidligere var der 15-16 klubber på den størrelse. Mange af dem er smuldret væk, forklarer Morten Nissen.
Han mærker imidlertid en tendens til, at de tilbageværende klubber begynder at vise interesse for både at samarbejde og for initiativerne fra Bordtennis Danmarks side. Derfor tror han på, at det kan lade sig gøre at skabe vækst også i Sønderjylland.

- Vi skal være bedre til at uddanne nogle trænere, der fanger børnene, når de er kommet ud i klubberne. Vi skal have et klubmiljø, der får børnene til at gå tilbage til deres kammerater og søskende og fortælle, at bordtennis er meget federe end fodbold eller badminton. Vi skal oppe os, men bordtennis skal ikke være en nichesport. Det skal være en topsport med toptrænere, og jeg er først rigtig tilfreds, når bordtennis er på niveau med fodbold, siger Morten Nissen.


Synspunkter blev vendt under middagen. Foto: Privat.

Alle oplevelser skal være positive

For Tonny Gjøl handler det om igen at få det til at summe af liv til stævnerne eller de nye events, og både i den og andre sammenhænge var ratingsystemet oppe at vende under lederseminaret.
Fornemmelsen er nemlig, at frygten for at tabe point i nogle tilfælde bliver større end glæden ved at selve spillet. Uden at kunne lancere den perfekte erstatning mener Tonny Gjøl, at man altid skal belønnes for at deltage i stævner.

- Ungdomsspillere skal aldrig tage hjem fra et stævne med en fornemmelse af, at de er blvet dårligere, fordi de måske har mistet 20 point. For mig at se skal alt, man foretager sig, være en del af en positiv udvikling, siger han og påpeger samtidig, at man også på konkurrencedelen skal fremhæve sportens holdelementer og fællesskab.
Et fællesskab, der nu også officielt er vedtaget som en afgørende hjørnesten i det kommende arbejde. Sloganet “Bordtennis Danmark - En del af et fællesskab” er godt nok ikke helt nyt, men det er nu vedtaget officielt af ledergruppen.
Om målet så kommer til at hedde 6000 ungdomsmedlemmer i 2025 eller noget andet vil tiden vise, men fællesskabsfølelsen skal være den, der møder spillere, ledere og trænere i klubberne, til turneringer, træningslejre og i nye former for events.

- Vi vil skabe fællesskaber. For spillerne, trænerne, i vores vækstteams, i vores talentudvikling og på vores camps og events. Det er det, der skal gøre det fedt at være en del af sporten, og det er helt afgørende, at vi bliver flere. Det er også vigtigere end at vinde guld til junior-EM, for det giver ikke mening, hvis der ikke er nok med til festen, og vi er for få, understreger Martin Lundkvist.
Diskussionen af selve elitearbejdets struktur er udskudt til efter OL i 2021, men Martin Lundkvist understreger, at det ligger i Bordtennis Danmarks dna at udvikle talenter til elitespillere, men at området formentlig skal nytænkes og bygges op fra bunden.


Direktør Martin Lundkvist i gang med i bogstaveligste forstand at bygge op fra bunden. Foto: Privat.

I første omgang handler det dog om at få arbejdet videre med de hovedområderne klubudvikling og ungdomsstrategi, og desuden tage fat på digitaliseringsprocessen, kommunikationen og nogle af de mere langsigtede udviklingsmuligheder.

- Det er en fornøjelse at opleve, at ledergruppen står sammen om det, og så glæder jeg mig over, at vi har stort set hele landet med, siger Martin Lundkvist.

På hjemmesiden kan du i morgen læse om Virums succes med at udvikle klubbens organisation.

Forfatter: 
Trine Grauholm
Kontaktperson e-mail: