Alle sportsglade børn og unge med et fysisk handicap inviteres til en inspirations dag, hvor der bl.a. er mulighed for at prøve bordtennis og møde vores U-træner Anders G. Nielsen og spillerne fra ”Unge atleter i front” truppen.
Har du en eller anden form for funktionsnedsættelse og synes, det er sjovt at spille bordtennis, så opfordres du til at møde op på Syddansk Universitet lørdag den 19. september. Her vil kompetente trænere vurdere dine bordtennisevner og muligheden for, at du kan deltage i para-bordtennis. Der skal ikke så stor en funktionsnedsættelse til, før du har mulighed for at deltage i para-bordtennis – så lad det komme an på en prøve.
Ud over bordtennis vil der også være mulighed for at afprøve andre paralympiske idrætter.
Tid og sted: Lørdag den 19. september kl. 9.15-15.45 på SDU Campusvej 55, 5230 Odense M
Se indbydelse og tilmelding her
Billedet er Stockholm Paragames den 1.- 2. november 2014, hvor seks spillere fra “Unge Atleter i Front-truppen” deltog. Fra venstre er det holdleder Carl Jensen, Christoffer Madsen, Malthe Storgaard Christensen, Rasmus Damkjær-Hansen, Thorbjørn Frederichsen, Louis Tybirk, Rasmus Jensen og træner Anders G. Nielsen.