Kære bordtennistræner/-klub
I juni 2023 deltager Parasport Danmark i verdens største idrætsbegivenhed for atleter med udviklingshandicap; Special Olympics World Summer Games 2023. Stævnet finder sted i Berlin, og Danmark er med i 12 idrætter.
En af idrætterne Danmark stiller op i, er bordtennis, og vi efterlyser nu atleter og trænere til deltagelsen. Har din klub spillere med udviklingshandicap?
Atletprofil (uddrag):
- have dyrket idrætten i minimum et år
- kunne deltage i stævnet uden ’egen velkendte’ træner
- kunne indgå i en gruppe
Kunne du tænke dig at vide mere, eller vil du give os et hint om, at I har spillere jf. målgruppen, er du meget velkommen til at kontakte Breddekonsulent Anette Svejstrup på asv@parasport.dk eller 2099 0344 inden udgangen af oktober 2021.
Efter oktober 2021 vil der blive tilknyttet en landstræner, der med fokus på World Games vil arrangere og afholde flere træningssamlinger op til, samt deltage ved World Games. Kunne det have din interesse, så kontakt Christoffer Petersen på cpe@parasport.dk.
Info om Parasport Danmark: Parasport Danmark – parasport.dk
Info om Special Olympics World Summer Games 2023: Special Olympics World Games Berlin 2023 / 17 to 24 June