Påskens danske indsatser

Luxembourg Open

Ved Luxembourg Open deltog i alt 54 spillere i kvindernes individuelle række, hvor der spilles om alle placeringer. Rasmus Jespersen var med som coach for pigerne. Det gik bedst for den danske mester Pernille Agerholm, der sluttede som nr. 8. Stefanie H. Christensen blev nr. 25, Mie B. Jacobsen nr. 33 og Pernille Søndergaard nr. 45.
I herrernes individuelle række blev Yujia Zhai (Roskilde) nr. 6 af de i alt 94 deltagere, mens Claus Schou Nielsen sluttede som nr. 26. Se samtlige resultater her

Truppen i Luxembourg

På billedet fra Luxembourg er det fra venstre Pernille Søndergaard, Pernille Agerholm, Mie B. Jacobsen og Stefanie H. Christensen.

AG Froschberg, Linz, Østrig

I Linz i Østrig deltog ni danske ungdomsspillere ved AG Froschbergs store stævne. Mens vi afventer rapport fra DBTU’s udsendte Christoffer Petersen og Preben Larsen, der bl.a. coachede 41 kampe på førstedagen kan vi berette om de tørre facts.
I pigernes juniorrække for hold sluttede Danmark 1 (Sophie Walløe, Nicoline Koefoed og Sofie Egeholt Bang) som nr. 3 af de 21 startende hold.
I junior single nåede både Nicoline Koefoed og Sofie Egeholt Bang til kvartfinalen og sammen nåede de semifinalen i junior double. Patricia Jensen og Louise Jakobsen udgjorde  en anden dansk doublekonstellation – de nåede kvartfinalen i junior double.

Sophie Walløe deltog i pige-rækken, hvor hun tabte i 1/8-finalen. Sammen med sin svenske makker Tova Zarins nåede Walløe kvartfinalen i pige double.
Peter Svenningsen nåede kvartfinalen i drenge single og sammen med Mikkel Emborg blev det også til en kvartfinale i drenge double. Se samtlige resultater fra stævnet her

Linz deltagere1

På billedet fra Linz er det fra venstre Sofie Egeholt Bang, Sophie Walløe, Nicoline Koefoed, Louise Jakobsen, Patricia Jensen, Louise Andersen og Louise Steffens.

Skammel

Danske piger på skamlen i Linz yderst til højre.

Oster Cup, Flensburg

I Oster Cup i Flensburg deltog en lang række danske klubber i det traditionsrige påskestævne bl.a. Viby, Holme Olstrup, Søhøjlandet, Hillerød, Team Nørreå, Tjele Efterskole, Esbjerg, Sisu/MBK, Hvidovre samt udvalgte hold fra ØBTU og FBTU. Det blev bl.a. til dansk sejr i juniorrækkens holdturnering. Se samtlige resultater her

Flensburg påskestævne

Det vindende juniorhold er fra venstre Mathias Ringstrøm, Micki Herskind, Jonathan Kofoed og Nicolai Nordahl. I finalepuljen vandt holdet over svenske Ängby med 5-2, tyske Stahnsdorf blev besejret med 5-1 og Lyckeby også fra Sverige med 5-3. I afgørende kamp mod Lyckeby vandt Nicolai og Micki over henholdsvis nr. 2 og 1 fra juniorsingle-rækken. 

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 22 64 00 78
Kontaktperson e-mail: christoffer.petersent@dbtu.dk