Penge til unge-projekter

Har jeres forening en god idé til en ny måde at fastholde unge, som I gerne vil afprøve, kan I nu søge midler i DIFs foreningspulje Unge i fokus.

DBTU opfordrer bordtennisklubber landet over til at søge DIF’s nye foreningspulje, der støtter nytænkende initiativer til glæde for de 10-18-årige. Næste ansøgningsfrist er den 1. juli.

Når børn bliver teenagere er der en udbredt tendens til, at de vælger idrætten fra. DIF sætter i 2008 og 2009 ekstra ressourcer ind på at bakke idrætsforeningerne op i udviklingen af nye måder til at fastholde de 10-18-årige i idrætten.
UNGE I FOKUS

Der er i alt 650.000 kr. i puljen i både 2008 og 2009. Alle foreninger under DIF’s specialforbund kan søge puljen.

For at foreningens ansøgning kan komme i betragtning skal initiativet indeholde et eller flere af følgende elementer:

• Nye måder at organisere og tilrettelægge ungdomsidrætten på
• Nyt indhold i selve aktiviteten
• Vægt på det sociale samvær og den gode oplevelse
• Involvering af unge og kommunikation med unge
• Forankring i foreningen med henblik på varig forandring

Ansøgningerne bedømmes ud fra originalitet, graden af ungeinvolvering samt omfang og gennemslagskraft. DBTUs breddekonsulenter sidder klar til at hjælpe jer med udformningen af ansøgningen.

Puljen uddeles af fire omgange:
• 1. marts (ansøgningsfrist udløbet)
• 1. juni (ansøgningsfrist 1. april)
• 1. september (ansøgningsfrist 1. juli)
• 1. december (ansøgningsfrist 1. oktober).

Læs mere om Unge i Fokus-puljen på nedenstående links, der fremover også kan findes under Klubservice -> Uddannelse og Foreningsudvikling.

Unge i Fokus (pdf) # Ansøgningsskema (pdf) til Unge i Fokus

Har du spørgsmål til ovenstående, eller er du interesseret i at vide mere så kontakt DIF-konsulent Helle Carlsen på  43 26 20 51 eller hca@dif.dk – eller kontakt en af DBTU’s breddekonsulenter, Annette Westermann & Jakob Staun for mere information…

Forfatter: Jakob Staun
Kontaktperson tlf.: 43 26 20 51
Kontaktperson e-mail: hca@dif.dk