Pigerne i Stockholm

DBTUDBTUDBTUDBTU
STIGASTIGASTIGASTIGA

Da de bedste danske piger i weekenden var i Stockholm for at prøve kræfter med nogle af nordens bedste spillere, var de under kyndig ledelse af Carsten Egeholt. Egeholt har flere år på bagen som landsholdsspiller, og træner flere gange om ugen på landsholdscentret i Brøndby. Han har “fingeren på pulsen”, og her er hans vurdering af pigernes indsats i weekenden:

Danmarks tre højest rangerede cadet-piger har i den forgangne weekend deltaget i Ängby International – Swedish Open Cadet Championsships i Stockholm, hvor Luxembourg, Letland, Rusland, Norge, Finland og Sverige deltog med flere af deres bedste ungdomsspillere.

I holdturneringen vandt de danske piger med 3-1 over Rusland B, tabte så 1-3 til Letland og 0-3 til Sverige B, hvilket ikke var nok til videre avancement fra puljespillet.
Status:  Nicoline Koefoed og Sofie Egeholt Bang vandt hver to og tabte én kamp, mens Sophie Walløe tabte begge sine singler. Alle tre double doublekonstellationer blev forsøgt, men uden held.

Individuelt fik pigerne nogle imponerende sejre. Sofie Egeholt Bang vandt 3-0 over Norges bedste spiller Ilka Doval, der vandt Flickor 14 i Halmstad Masters, og både Sofie Egeholt Bang og Nicoline Koefoed vandt over den svenske UEM-spiller og nordiske Top 12-vinder fra Bornholm Linn Milbert.

Nicoline Koefoed fik også en god skalp i holdturneringen, da hun besejrede lettiske Diana Rusinova, der qua sine Europaranglistepoint var seedet som en af de bedste cadet girls, men som dog tabte i kvartfinalen.

Unge Sophie Walløe gjorde endnu engang kort proces i Flickor 12, da hun sikrede sig den tredje svenske Grand Prix sejr på stribe. Mest modstand fik hun i finalen, hvor hun vandt 3-1 over russiske Anna Voloshina.

”Pigerne nærmer sig mere og mere. Der var ikke var nogen afklapsninger, men til gengæld gode sejre og tætte nederlag at bygge videre på. På en god dag kunne alle cadet-piger ved dette stævne være røget ud mod en dansker”, lyder det fra den vikarierende pigekaptajn Carsten Egeholt, der var med pigerne i Stockholm.

Som man kan læse, så vandt Sophie Walløe F12, og herunder har man mulighed for at se finalen. Tillykke til Walløe!

Forfatter: Christoffer Petersen
Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09