Ping Pong og Camp i Ribe i forbindelse med Ungdoms DM

Stor Bordtennisweekend i Ribe

Den 7. og 8. maj afvikles årets Ungdoms DM, hvor landets bedste ungdomsspillere dyster om guld, sølv og bronze.
Men Bordtennis Danmark er også klar med med 2 ekstra arrangementer, som er åben for alle spillere.

1. Camp – både lørdag og søndag – eller bare lørdag.
2. Åben Ping Pong turnering med sandpapirsbat.

Vi kan kun opfordre klubber og spillere til at deltage. Det bliver sjovt, og en super BT-weekend.

 

DM Camp

Campen vil være en rigtig god blanding af seriøs træning, træning med robot, ligesom alle får mulighed for at dyste i e-bordtennis, spille MegaBord og spille turnering både med eget bat og i en særlig Ping Pong turnering.
Undervejs kan kampene ved UDM også følges.

Der kan deltages i Campen på 3 måder:
A: Både lørdag og søndag med overnatning og 3 måltider – Pris 375,- kr.
B: Både lørdag og søndag – ingen mad og overnatning – Pris 175,- kr.
C: Kun lørdag – ingen mad: Pris 125,- kr.

Tilmelding via bordtennisportalen – senest 30. april
Du kan finde flere informationer her.


Program for campen

Lørdag
12.00: Velkomst, info og præsentation
12.30- 14.15: Træning 1
15.30-17.30: Træning 2
18.00: Aftensmad
19.00-20.30: Fri BT-aktiviteter
21.00: Overnatning

Søndag
8.00: Morgenmad
9.00: Ping Pong turnering
12.00: Frokost
17.00: Officiel afslutning

Ping Pong turnering for ungdom

søndag – 8. maj kl. 9.00 – 12.00    

Om søndagen vil vi afholde en turnering i Ping Pong for alle ungdomsspillere – årgang 2003 og yngre. Ping Pong spilles med særlige sandpapirsbat, så alle har ens vilkår.
Vi håber mange vil kunne se det sjove i at prøve sine evner af med denne lidt alternative, men meget sjove, form for bordtennis.

 

Spilleform:
Der inddeles i rækker/puljer med 5-7 deltagere. Planen er, at alle får 5-6 kampe. Inddelingen vil tage hensyn til alder, køn og ratingtal. Den endelige spilleplan laves først, når alle tilmeldinger er i hus. Det vil sige lørdag d. 7. maj om eftermiddagen.

Tilmelding og pris:
Deltagelsen koster 50,- kr. + gebyr.
Tilmeldingsfristen over bordtennisportalen er onsdag d. 4. maj.

Du kan finde flere informationer her.

 

Vi ses i Ribe!