Polish Open

4/6: Anders tabte en meget tæt semifinale til svenske Berglund, og på trods af en 2-0 føring blev det desværre ikke til en finaleplads. I 1/4 finalen havde Anders slået polske Zatowka (nummer 5 på europaranglisten) med 3-1 i sæt, så en flot turnering af Anders!

3/6: Anders har spillet sig til kvartfinalen ved Polish Open. Først udspillede han svenske Malte Möregard med 3-0, og derefter gik det ud over japanske Takami som blev besejret med 3-2. I 1/4 finalen kl 12.30 møder Anders den finaleseedet polak Zatowka. Desværre blev det til et yderst knebent nederlag i 1. runde for Marc Kynde, som måtte se sig besejret med 10-12 i afgørende sæt. Sofie Egeholt fik desuden en fin sejr i 1.runde af consolationcuppen da hun besejrede polske Tokarczuk med 3-1, men i 2.runde blev det til nedelag på 1-3 til Skorobogatko fra Ukraine.

              

2/6: Der har været masser af danskerkampe ved singleturneringen i Polen, og bedst gik det for Anders Lind og Marc Kynde, som begge gik videre til hovedrunden. Her sidder Anders en omgang over, mens Marc i aften skal spille mod Majoros fra Ungarn. Andreas Dilling, Jacob Hansen, Sofie Egeholt og Nikoline Koefoed blev alle slået ud i gruppespillet og deltager nu i Consolation-turneringen. Lodtrækningen kan ses her.

1/6: Alle danske hold har været i aktion, og indtil videre er drengeholdene samt juniorerne kommet fint fra start, mens pigerne har tabt deres to første kampe. Der kommer fuld opdatering senere, men det skal nævnes, at drengeholdet med Andreas Dilling og Jacob Hansen førte 2-0 i holdkampen samt 2-0 i sæt i doublen mod det bedste tyske drengehold, men desværre blev kampen vendt og tabt med 2-3. Se alle resultater via linket på forsiden.

31/5: Kvartfinalen blev endestationen for Tobias. Med et nederlag på 1-3 til hviderussiske Yarashenka, er alle danske juniorer nu færdige i singleturneringen.

– Tobias fortsætter med at vinde, og han er nu spillet sig til kvartfinalen i consolation-rækken. I 1/8-finalen blev det til en sikker 3-0 sejr over norske Magnus Maeland, og nu venter hviderussiske  Yarashenka. Kampen spilles kl. 12.45. – Tobias er videre efter netop at have vundet med 3-2 i 1. runde af consolation-turneringen. Næste runde er 10.45 og her er modstanderen Magnus Maeland (NOR).

2. runde blev endestation for Ruben. Kampen mod tjekkiske Ondrej Bajger blev tabt klart med 0-4. Ruben Jensen – Ondrej Bajger: 2-11, 8-11, 5-11, 6-11.Senere idag træder Tobias Rasmussen ind i Consolation-turneringen, og her møder han i 1. runde Molarajabi Alireza (IRI).

30/5: Ruben er eneste dansker tilbage i singleturneringen i Polen. Efter en klar 4-0 sejr over japanske Matsuyama er Ruben nu klar til 2. runde, hvor modstanderen enten bliver polske Bankosz eller tjekkiske Bajgar. Claus tabte 0-4 til Weicek og Sebastian tabte 1-4 til Kuimov.

Claus Skov – Adrian Wiecek: 11-13, 10-12, 5-11, 5-11.
Sebastian Haack – Phillipp Kuimov: 7-11, 11-8, 8-11, 7-11, 5-11.
Ruben Jensen – Yuki Matsuyama: 11-8, 11-6, 11-3, 11-6.

– Singleturneringen er startet, og Ruben, Claus og Sebastian klarede sig alle videre, mens Tobias blev 3er i gruppen med en enkelt sejr. Sebastian og Ruben vandt begge deres gruppe ganske sikkert, mens Claus blev 2er i sin gruppe. Senere idag starter cup-kampene, og Haack møder Kuimov(RUS), Ruben møder Matsuyama (JPN) mens Claus får polsk modstand i Wiecek. Drengene og pigerne starter først deres turnering fredag.

– Juniorerne har spillet double, og bedst gjorde Claus/Ruben det, da de spillede sig til 1/8 finalen efter sejr over et stærkt russisk par, mens Sebastian/Tobias tabte omgangen inden til et tysk par.

I denne uge spilles en af sæsonnens helt store internationale ungdomsturneringer. Det drejer sig om Polish Junior & Cadet Open, og Danmark stiller talstærkt til start. Drengene er repræsenteret med Anders Lind, Marc Kynde, Jakob Hansen og Andreas Dilling, mens juniorerne er Ruben Jensen, Claus Skov, Tobias Rasmussen og Sebastian Haack. Danmark har også et pigehold med, og her er det Nikoline Kofoed og Sofie Bang som skal forsvare de danske farver. Der spilles både single, double og holdturnering, så alle danskere har en god chance for at få en masse international erfaring samt mange kampe på højt niveau. Følg med via linket til Polish Junior & Cadet Open.

Forfatter: Christoffer Petersen
Kontaktperson tlf.: 29 62 35 05
Kontaktperson e-mail: mads.sorensen@dbtu.dk