Ved de polske åbne mesterskaber, afvikles der torsdag og fredag en singleturnering, der er en del af Pro Touren. De danske deltagere var Mie Skov, BTK 61, Claus L. Rasmussen, Køge Bugt, Jakob Asmussen, VRI, David C. Hindersson, Virum, Silas F. Friby, Virum, Simon Nykjær-Fisher, VRI, Mikkel A. Hindersson, Virum og Morten Rasmussen, OB.
Kun to spillere nåede videre fra puljerne. Mie Skov gik videre som lucky looser fra sin pulje, men tabte i første kamp efter puljen.
Silas Friby leverede det bedste spil på førstedagen, og spillede en god første runde, der dog gav nederlag mod en stærkt spillende Japaner. Silas havde 10-7 i sjette sæt for at udligne til 3-3, men tabte kampen med 2-4.
Eneste lyspunkt er at Mie Skov og Zaina Shaban, Jordan er i semifinalen i double, hvor de i eftermiddag møder et rent japansk par.
Turneringen er rigtig stærkt besat og stærkere end det forestående EM i Budapest. Det skyldes at det japanske landshold og de stærke nationers 4.-6.-spillere også deltager her i modsætning til EM.