Fakta om Thor Christensen: 22 år gammel. Fast mand på det danske landshold. Bor i Glostrup sammen med begge sine forældre og sin lillesøster. Har en kæreste, som bor på Amager. Har blandt andet deltaget i VM for hold i Kina i 2022 og EM for hold i Sverige i 2023.
Første sæt: Fem skud fra hoften
Hvordan startede du med bordtennis?
Jeg var 8-9 år gammel og spillede i SFOen. Jeg følte hurtigt, at jeg var bedre end mange af mine venner, og begyndte at lede efter en klub. Men der var ingen ungdomshold i Glostrup, så derfor startede jeg i Ballerup og spillede der, frem til jeg var 13-14 år.
Hvor god var du som ungdomsspiller?
Jeg har hele tiden været med blandt de bedste ungdomsspillere. Jeg vandt DM første gang som yngredrenge-spiller og har vundet Top 12 et par gange og junior DM. Peter Svenningsen er nok ham, der har været min største konkurrent gennem ungdomsårene. Vi kom ind på landsholdet nogenlunde samtidig. Vi har fulgt hinanden igennem mange år.
Hvilke ungdomstrænere har spillet en særlig rolle for dig?
Nick Ilsø. Ham havde jeg allerede i Ballerup og også i Brønshøj-tiden. Og han har også trænet mig privat. Ham og så også Morten Bo Petersen, som var min første seriøse træner, da jeg var helt ung. Men Nick har jeg haft som træner i mange år, og jeg har stadig kontakt til ham nu og træner med ham en gang imellem. Han er stærk, både på det taktiske og tekniske.
Hvad er dine stærkeste våben ved bordet?
Jeg har en ret god lang serv – som regel med meget tempo og med varieret og god skru i. Ikke vanvittig crazy skru som hos Anders Lind, men god skru. Det handler nogle gange om at løbe en kalkuleret risiko. Hvis jeg møder en venstrehåndet, server jeg gerne langt i baghånd og varierer serven med en kort eller halvlang i forhånden. Det skaber usikkerhed hos modstanderen og flytter ham, og jeg har en god ide om, hvor returen kommer. Så jeg kan gå før tid.
Og så er jeg ret god i forsvaret. Det er ikke så afgørende for mig at få det første angreb, som det er for mange andre spillere. Hvis modstanderen fx laver en åbning på en god flad halvlang serv eller retur fra mig, så er jeg god til at lægge et godt aggressivt tryk, loope igen eller flytte bolden rundt med gode placeringer.
Har du nogen særlige ritualer eller rutiner før en vigtig kamp?
Jeg tror, at vi alle har noget, som vi gør. Jeg ser en del tennis, og Rafael Nadal går jo sygt meget op i, at hans flasker skal stå helt rigtigt. Jeg prøver også lige at få flasken til at stå på en bestemt måde… Det er mest det, jeg gør. Men min verden bryder ikke sammen, hvis jeg ikke gør det.
Andet sæt: Livet som semiprof i Frankrig og Danmark
Du spiller jo både for Herlev i Bordtennisligaen og for Issy-les-Moulineaux i National 1, den tredjebedste række i Frankrig. Hvordan hænger det sammen?
Jeg spiller cirka 8-10 kampe i Frankrig per sæson. Og så kombinerer jeg det med at spille i Herlev. En gang imellem kolliderer kampprogrammerne, og så må jeg droppe kampene i Frankrig, som jeg fx gjorde her i starten af oktober måned.
Jeg tager som regel derned aftenen før, vi skal spille. Der er god kemi, og vi har flere unge spillere på holdet. Jeg er ikke ret god til fransk, men en af spillerne på holdet, Kevin, er ret god til engelsk, så ham taler jeg en del med. Ham overnatter jeg som regel også hos, når jeg er dernede.
Derudover planlægger jeg også at spille nogle WTT-turneringer. Så det bliver til en del rejser hen over en sæson.
Hvordan er økonomien i dit setup?
Mit franske hold dækker mine rejser og betaler mig lidt derudover. Jeg får også penge for at spille for Herlev. Men lige nu ville det være stramt, hvis jeg skulle flytte hjemmefra og betale for alt selv. Jeg kunne måske godt tjene flere penge i en anden liga, men lige nu spiller jeg der, hvor jeg tror, jeg kan udvikle mig bedst. Og ikke hvor jeg kan catche flest penge ind. Jeg ser det primært som en mulighed for spillemæssig udvikling.
Tredje sæt: Satse på bordtennis eller drosle ned?
Mange juniorspillere står ved en skillevej: Skal jeg satse 100 procent på bordtennis eller geare ned? Hvad har været dine overvejelser?
Jeg var ret afklaret med, at jeg efter gymnasiet ville tage et sabbatår og give det et ordentligt skud med bordtennis. Og så vurdere, hvordan det gik. Dengang, som junior, havde jeg brugt 8-9 år af mit liv på bordtennis. Jeg ville ikke sidde med den der følelse af, at man bare stopper, uden at have prøvet at gå 100 procent efter det.
Har du altid vidst, at du ville satse på en bordtenniskarriere?
Ja, det har jeg faktisk altid været ret sikker på. Man skal huske at sætte sig gode mål, hvilket jeg ikke altid selv har haft så meget fokus på. Jeg har bare haft det sådan, at bordtennis har været det fedeste. Mange unge tænker nok, at det er super vigtigt at vinde DM og ligge højt på ratinglisten. Hvilket det selvfølgelig også er. Jeg gik også selv meget op i den del. Men når man så kommer uden for Danmark, så opdager man, at okay – der er virkelig mange gode spillere ude i Europa. Og i virkeligheden så spiller det jo ikke den store rolle, om man ligger nummer et i yngre drenge rækken. Det, som betyder noget på den lange bane, er jo, hvordan man udvikler sig og lander, når man bliver senior. Da er det ikke nødvendigvis vigtigt at have været nummer 1 som 13-årig.
Hvad har din familie sagt til, at du vil satse på bordtennis?
De har faktisk altid bakket mig op. Især min far, som har været med over det hele. Han har rejst med mig rundt. Og så har min mor lavet nogle andre ting med min søster imens. De har altid begge støttet mig men på den måde, at det skulle være min egen beslutning. Jeg skulle ikke spille bordtennis for deres skyld. Det har nok været sværere for andre end for mig. Især hvis man ligger lige under de bedste i Danmark. Så tænker man nok indimellem – og hører måske også fra folk: Hvorfor vil du bruge så meget tid på det? Det bliver jo ikke til noget stort alligevel. Men der mener jeg jo, at man skal give det et skud og se, hvor god man kan blive.
Har du uddannet dig ved siden af bordtenniskarrieren?
Jeg har en studentereksamen. Min mor vil gerne have, at jeg får noget uddannelse også – og det vil jeg også selv. Jeg er for nylig startet på at læse til finansøkonom. Det er en 2-årig erhvervsakademiuddannelse, som jeg kan tage online. Jeg har længe tænkt, at jeg ville supplere med noget uddannelse. Ikke fordi jeg ikke vil satse på bordtennis, men nogen gange kan det være godt for hovedet at have noget andet indhold end kun bordtennis. Fx hvis jeg har tabt en afgørende kamp. Så er det godt at vide, at man har noget andet i sit liv også.
Hvad vil du sige til vores unge talenter, som overvejer at satse 100 procent på bordtennis?
Jeg synes, at man skal gå efter det, hvis man har lysten og – ligesom jeg – elsker bordtennis. Selv hvis man ikke skulle blive verdensstjerne, så får man jo en masse gode oplevelser. Hvis man er lidt usikker og sidder med følelsen af: hvad hvis jeg nu ikke er god nok? Så mener jeg, at man alligevel skal prøve. Så man ikke bagefter fortryder, at man ikke gav det et seriøst skud.
Fjerde sæt: Træningen, kroppen og det mentale
Jeg må være ærlig og sige, at jeg nok godt kunne gå mere op i min kost. Jeg er forholdsvis tynd og arbejder på at lægge nogle kilo på ved at spise mest muligt og lave mere styrketræning. Jeg er begyndt at fokusere mere på at få drukket nok vand. I løbet af dagen spiser vi som regel ude i Idrættens Hus i Brøndby. Det foregår sammen med Linus (som træner os) og så Lind, Groth, Toby, Buch og et par franske spillere. Det unge talent Dominykas deltager også i nogle af morgentræningerne i øjeblikket.
Vi samarbejder med Eslöv Academy i Sverige, som har flere spillere på mit niveau og i øvrigt også spillere som Truls Möregårdh. Vi tager sommetider over til dem, og andre gange kommer de til os. Linus har sat samarbejdet med dem ret meget i system.
Har du nogen guilty pleasures?
De andre på landsholdet vil måske mene, at jeg er kebabkongen af Brøndby… Argh, måske ikke helt. Men jeg er glad for kebab. Sådan en durum eller et pitabrød med kebab – det er ret lækkert.
Hvordan arbejder du med det mentale?
Det mentale er jeg begyndt at arbejde meget med. Det er undervurderet. Jeg har i hvert fald undervurderet det. Vi har en sportspsykolog tilknyttet ude i Idrættens Hus (Jonas Staun Pallesen fra Team Danmark). Groth har sin egen mentale træner, men Jonas arbejder med alle os andre. Han hjælper mig, fx med forskellige strategier, som man kan bruge. Også i træningslokalet, for det er jo der, det hele starter. De gode mentale vaner skal etableres og trænes i træningslokalet. Fx re-fokusering efter en dårlig bold. Konkret kan det handle om vejrtrækning. Fokus på vejrtrækning kan hjælpe med at skabe ro og fjerne negative tanker og komme videre.
Vi arbejder også med mental forberedelse til kampe. Konkret har jeg selv haft fokus på nogle værdier, som jeg gerne ville lykkes med under den seneste turnering i Bulgarien. Det fjerner noget af fokus på at vinde og dermed det mentale pres, når man finder andre succeskriterier.
Derudover er det et af Linus’ mantraer, at der altid skal være noget på spil – også i træning og træningskampe. Der skal altid trænes med fuld intensitet og fokus. Så det bliver normaltilstanden ved bordet.
Femte sæt: Drømme og hverdag
Hvad er dine mål og drømme?
Min drøm er at deltage i OL, og jeg håber, at jeg kommer til at spille i en af de bedste europæiske ligaer, gerne den franske eller den tyske.
Hvad laver du, når det ikke handler om bordtennis?
Jge går op i stort set al sport. Jeg spiller lidt padel og tennis i ny og næ. Min kæreste og jeg hygger os, fx med brætspil. Lige nu spiller vi meget spillet Clever, og det har jeg faktisk også fået Groth med på, så det spiller han også med sin kone. Det er godt at tømme hovedet for bordtennis en gang imellem.
Tak for kampen, Thor – og for snakken.
/KRJ