Portugal vandt hold-EM

Danmark vandt som bekendt EM i Århus i 2005, men lige siden har de tyske herrer vundet hold-EM. Sejrsrækken blev brudt af værterne fra Portugal, der søndag vandt finalen med 3-1 i Meo Arena i Lissabon over Tyskland, som alle havde forventet skulle vinde for 7. gang i træk. I en fantastisk finale fik portugiserne revanche for nederlaget med samme cifre i den indledende runde.

Til tyskernes undskyldning var holdet ramt af uheld op til EM. Patrick Baum meldte afbud, da hans far døde en uge før EM i et trafikuheld. Den regerende europamester Dmitrij Ovtcharov blev gift i sommer med svenske Jenny Mellström og i ugen op til EM fik han bortopereret fire visdomstænder. I indledende runde blev Patrick Franciska skadet og kunne ikke spille. Det var et amputeret hold tyskerne spillede med, og det blev afgørende i finalen.

Portugal vandt sit første Europamesterskab. Holdet tabte i indledende runde to kampe med 1-3 til Tyskland og Østrig og var tæt på nedrykningsspil, men vandt én kamp mod Østrig efter at have være bagud 0-2 og tabte første sæt i tredje kamp og var bagud 4-8 i andet sæt.

I finalen blev portugiserne støttet imponerende af et hjemmepublikum på ca 2.000 meget højt råbende portugisere.

Marco Freitas bragte Portugal foran 1-0 ved at slå Steffen Mengel. Timo Boll udignede med 3-0 over Joao Monteiro. I en meget afgørende kamp vandt Tiago Apolonia med 3-1 over Dmitrij Ovtcharov. Apolonia havde allerede matchbold til 3-0 og var også ved at sætte to matchbolde over styr i fjerde sæt, som han vandt med 11-9. Det var en Ovtcharov uden momentum efter operation og medicinering.

Føringen gav Marco Freitas et fantastisk rygstød. Efter et brag af en kamp vandt Freitas over Timo Boll med 3-1 .

Flot sejr til Portugal, som har været på vej i mange år, men endelig nu synes at træde i karakter. Mange var begyndt at tvivle på om portugiserne ville slå endelig til som et hold.

De tyske damer genvandt mesterskabet med en 3-0 sejr over Østrig, med danskgifte Liu Jia på holdet. Østrigerne havde i de to første kampe 2-0 føringer i sæt, men derved blev det.

Fra herrernes første kategori ryger Sovakiet og Italien ud og erstattes af Ukraine og Serbien. Ukraine vandt 2. kategori med 3-2 over Serbien og sikrede sidste plads ved De Europæiske Lege i Baku næste år.

De danske herrer vandt fem kampe og tabte én ved hold-EM, hvor især sejren over Ukraine, som senere rykkede op i bedste kategori var opmuntrende. 15 af 19 singler blev vundet, 50 af 75 sæt og 756 af 1.415 points.

Overraskelser har der været flere af i bedste kategori. Sverige har stået for den store overraskelse med semifinalepladser hos både mænd og kvinder. Begge indledte ellers med nederlag til Hviderusland hos herrerne og Tjekkiet hos kvinderne.
De svenske herrer var snydeheldige med at trække Spanien i kvartfinalen. Her vandt de blå-gule med 3-1, selv om den 54-årige He Zhi Wen vandt en single. Spanien var blevet etter i indledende pulje foran Frankrig og Grækenland. Grækenland der sidste år vandt sølv tabte sensationelt 0-3 til Spanien. Sverige tabte begge semifinaler. De svenske damer 3-0 til Tyskland og de svenske herrer tabte efter en 3 timer og 10 minutter lang kamp mod værterne fra Portugal med 3-1.

Mænd

Kamp om 19.- 20. pladsen

Danmark-Belgien…..3-1

Kasper Sternberg Sjelle – Lauric Jean, 0-3 (6-11, 9-11, 10-12)

Jonathan Groth – Florent Lambiet, 3-1 (11-8, 11-9, 6-11, 11-8)

Mikkel Hindersson – Robin Devos, 3-2 (9-11, 11-6, 13-11, 10-12, 11-6)

Morten Hyrup Rasmussen – Florent Lambiet, 3-0 (16-14, 11-9, 15-13)

Serbien rykker op i kategori 1 sammen med Ukraine (som Danmark vandt over i indledende pulje).

Fra dagens kongres i ETTU kan nævnes:

– at DBTUs tidligere formand Aksel Beckmann fik ETTUs badge of Honour for sit arbejde for bordtennissporten
– at EM fra 2016 spilles individuelt i lige år og holdmesterskaberne spilles i ulige år omvendt verdensmesterskaberne
– at EM i 2015 spilles i Ekatarinenburg i Rusland og i 2016 i Budapest.

Kamp om 17.- 20. pladsen (semifinale i kategori 2, hvor to hold rykker op i kategori 1)
Serbien-Danmark….3-0

Marko Jevtovic – Jonathan Groth, 3-2 (11-6, 11-7, 5-11, 9-11, 11-6)

Aleksandar Karakasevic – Kasper Sternberg Sjelle, 3-1 (11-4, 7-11, 11-2, 11-5)

Pete Zolt – Mikkel Hindersson, 3-2 (11-7, 7-11, 11-8, 4-11, 11-5)

Kamp om 17.- 24. pladsen
Danmark-Schweiz……3-0
Jonathan Groth – Elia Schmid, 3-0 (11-8, 11-7, 11-7)

Kasper Sternberg Sjelle – Lionel Weber, 3-0 (11-7, 11-7, 11-7)

Mikkel Hindersson – Nicolas Champod, 3-1 (11-6, 11-5, 5-11, 11-5)

Kvinder

Placeringskamp om 27.- 28. pladsen

Schweiz-Danmark….3-1

Rahel Aschwanden – Mie B. Jacobsen, 3-1 (11-6, 7-11, 11-6, 11-4)

Rachel Moret – Pernille Agerholm, 3-0 (11-8, 11-9, 11-9)

Camille-Chloe Linke – Stefanie H. Christensen, 2-3 (16-14, 7-11, 3-11, 11-9, 4-11)

Rachel Moret – Mie B. Jacobsen, 3-2 (9-11, 11-8, 7-11, 11-4, 11-9)

Placeringskamp om 25.- 28. pladsen

Italien-Danmark….3-0

Denisa Zancaner – Stefanie H. Christensen, 3-0 (11-4, 11-4, 11-3)

Debora Vivarelli – Mie B. Jacobsen, 3-1 (11-7, 15-13, 4-11, 11-5)

Chiaral Colantoni – Pernille Agerholm, 3-2 (11-5, 11-7, 12-14, 8-11, 11-8)

Placeringskamp om 25.- 32. pladsen

Danmark-Aserbajdjan….3-0

Stefanie H. Christensen – Maryam Imanova, 3-0 (11-9, 12-10, 11-6)

Pernille Agerholm – Rufat Guliyeva, 3-1 (11-3, 5-11, 11-7, 15-13)

Mie B. Jacobsen – Sabina Batmanova, 3-0 (11-3, 11-2, 11-4)

Mænd

Danmarks puljekampe (Challenge Division, gruppe E). Klik her
Torsdag den 25. september

Danmark-Litauen….3-0

Jonathan Groth – Arnoldas Domeika, 3-0 (11-6, 11-6, 11-2)

Kasper Sternberg Sjelle – Alfredas Udra, 3-0 (11-5, 11-8, 11-7)

Morten Hyrup Rasmussen – Matas Vilkas, 3-1 (11-7, 6-11, 11-5, 11-9)

Torsdag den 25. september

Danmark-Letland….3-0 

Kasper Sternberg Sjelle – Olegs Kartuzovs, 3-0 (11-5, 12-10 efter 7-10, 11-9)

Jonathan Groth – Matiss Burgis, 3-2 (17-15, 11-4, 5-11, 10-12 efter 10-8, 11-3)

I første sæt var Groth bagud 2-5, 3-7 og 8-10 og overlevede fem sætbolde, inden han selv vandt på sin tredje sætbold til 17-15. En god serv var afgørende for udfaldet af første sæt. Groth servede letten ud fire gange fra stillingen 9-10.

Mikkel Hindersson – Sandijs Vasiljevs, 3-2 (11-9, 11-13, 12-10, 11-13 efter to danske matchbolde ved 10-9 og 11-10, 11-6)

Mikkel var bagud med to points gennem det meste af tredje sæt, 3-5 6-8, 7-9. Han spillede dog et par gode bolde og fik sætbold ved 10-9, men sendte en serveretur i net. Et baghåndsloop gav ny dansk sætbold 11-10 og en god serv gav dansk sejr 12-10.  I fjerde sæt havde Mikkel to matchbolde ved 10-9 og 11-10. Begge blev dog misbrugt, den sidste på en fejlserv, og letten vandt 13-11. I afgørende sæt vendte Mikkel 0-2 til 4-2. Det blev 6-3 og 9-5, inden Mikkel sikrede sig sejren 11-6.

Onsdag den 24. september

Danmark-Ukraine…..3-0

Jonathan Groth – Kou Lei (nr. 74 på vr.), 3-1 (11-8, 10-12, 11-7, 11-5)

Kasper Sternberg Sjelle – Ivan Katkov (nr. 163 på vr.), 3-2 (11-7, 12-10, 10-12 (efter 10-7), 12-14, 11-9)

Mikkel Hindersson – Oleksandr Didukh (nr. 129 på vr.), 3-1 (11-8, 6-11, 11-8, 11-9)

Kvinder

Danmarks puljekampe (Challenge Division, gruppe F). Klik her
Torsdag den 25. september

Grækenland-Danmark……3-1

Angeliki Papadaki – Mie B. Jacobsen, 3-0 (11-8, 11-2, 11-9)

Aikaterini Toliou – Pernille Agerholm, 3-1 (11-3, 6-11, 11-7, 11-3)

Maria Christoforaki – Stefanie H. Christensen, 2-3 (11-8, 7-11, 9-11, 11-3, 7-11)

Aikaterini Toliou – Mie B. Jacobsen, 3-1 (12-10, 4-11, 11-5, 11-7)

Onsdag den 24. september

Danmark-Skotland…..3-0

Mie B. Jacobsen – Linda Flaws, 3-1 (11-5, 11-7, 10-12 (efter 10-8), 11-9)

Pernille Agerholm – Corinna Whitaker, 3-0 (12-10, 11-2, 11-6)

Stefanie H. Christensen – Lucy Elliott, 3-0 (11-2, 11-7, 11-8)

Onsdag den 24. september

Kroatien-Danmark….3-0

Yuan Tian – Pernille Agerholm, 3-1 (9-11, 11-1, 11-5, 11-6)

Lea Rakovac – Mie B. Jacobsen, 3-0 (11-6, 11-7, 13-11)

Suncica Vugrinic – Stefanie H. Christensen, 3-2 (9-11, 11-8, 11-6, 9-11, 11-9)

I hver kategori er der 16 hold, hvor der spilles i fire grupper med fire hold i hver. De to bedste hold går til oprykningsspil. De otte bedste spiller kvartfinaler, semifinaler og finale om de endelige placeringer. De to bedste i hver kategori rykker op. De 14 bedste hold i 1. kategori og vinderen af 2. kategori er kvalificeret til European Games i Baku i 2015.

Du kan følge live net transmissioner på den europæiske unions hjemmeside www.ettu.org. Her finder du også live-score, hvor du kan følge kampene bold for bold, når de er i gang.

Følg hold-EM her

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk