Nu troede jeg sådan set at søndagen var forbi hen under aften, da jeg i første omgang sendte min dagbog hjem, men så fik jeg fat i et par uundværlige opgraderingskort, så vi lige kunne nå at komme ud at se en nervøs dansk håndboldindsats.
Det var jo ved at gå helt galt, men en umanerlig klodset udskiftning fra Ægypten reddede æren og uafgjort. Bortset fra kampen som vi nåede i sidste minut efter en hurtig udrykning og et voldsomt regnvejr, var der tid til et hyggeligt gensyn med gamle DIF kolleger og Hendes Kongelige Højhed prinses Benedikte.
Det er muligt vi i Danmark de senere år har haft heftige regnvejr, men dette i dag i Beijing var fugtig. I gadekrydset nedenfor hotel Plaza lå der på et tidspunkt 40 cm vand, da det regnede mest.
På vejen ud af håndboldhallen mødte vi en dansker som ville til basketball mellem USA og Kina. Vi tog med, og selv om det var en lang køretur, og vi igen blev sat af et sted, der gav lidt ekstra motion nåede vi frem i tredje periode.
Der var så mange mennesker til stede, at der ikke var ledige pladser, selv om vi havde fået fat i et par gode “hundeskilte”. Men i fjerde periode kom vi ind i hallen, og netop som vi stod og ledte efter siddepladser var der nogle mennesker der rejste sig og gik.
Da de passerede os og blev stående ved siden af os og vinkede til nogle amerikanere, viste det sig, at det jo var gode gamle George W. Bush, der var til basket. Han havde i øvrigt også den ældre George W. med sig.
Da de var gået, kom en af de venlige frivillige og tilbød os familien Bush’ pladser. På vejen ud blev der også lige til en hilsen på det danske kronprinsepar, der også var til Basketball.
Dagens oplevelser var dog ikke slut endnu…
En halv times venten i regnen, men kineserne er venlige og udstyrede os med regnfrakker og paraplyer, mens vi ventede på en bil. Vi var også kun et halvt hundrede tusinde.
Der er to hotel Plazaer i Beijing. Vores chauffør ville lige vise os det andet Plaza omkring kl 1. nat i Beijing. Mit kinesiske er endnu ikke så stærkt, men jeg fik dog forklaret ham, at der var et andet hotel Plaza sådan ca. 20 km væk. Det nåede vi 1.45.
Det der lignede en almindelig søndag på kontoret, endte meget begivenhedsrig. I morgen ser vi frem til en spændende dansk lodtrækning for Michael Maze, og til Maze og Sartz kommer til Beijing mandag middag.
– læs alle OL-nyheder og find div. OL-links, m.v. under OL 2008…