Pressemeddelelse fra DBTU

Hu Wei Xin er den nye landstræner i bordtennis
Den 56-årige kineser Hu Wei Xin, der siden 1989 har boet i Sverige bliver den nye lands- og centertræner for Dansk Bordtennis Union.

– Jeg glæder mig meget til samarbejdet siger den danske bordtennis es Michael Maze. Hu er en af de bedste trænere, der findes. Han ved alt om bordtennis. Han har været en af de bedste spillere i Kina. Han har været træner for de bedste i Kina, og han har boet så længe i Europa, at han kender vores mentalitet. Han brænder for det og kan lære os en masse, og jeg ser frem til samarbejdet, siger Michael Maze.

Hu Wei Xin er født i Xianjin. Han var blandt de ti bedste spillere i Kina og var på det kinesiske landshold. Han var med som spiller i ”Ping Pong diplomatiet i starten af 70´erne, hvor han var med på det kinesiske hold der besøgte USA og var på visit hos præsidenten i Det hvide Hus.

Efter Hu sluttede sin karriere, var han landstræner i Nigeria og var træner for det kinesiske landshold fra 1984 til 1989.

Herefter flyttede HU til Sverige, hvor han blev træner i Malmø og førte Malmø til 7 svenske mesterskaber, Siden. april 2007 har han været halv træner for såvel det svenske som det danske landshold, så han er bekendt med de danske spillere.

– Det er en af de bedste trænere på markedet, der nu bliver landstræner siger Peter Sartz, der nu bliver sportschef med landstræner HU og ungdomstræner Mads Sørensen og muligvis endnu en træner under sig. Hu har en kolossal kompetence om alle facetter af bordtennis. Målet er at Danmark skal blive mellem verdens otte bedste i 2010 og have et hold med til OL i 2012. Foreløbig er der indgået en toårig kontrakt.

Mie Skov rykkede 30 pladser op på nye verdensrangliste
Mie Skov rykkede 30 pladser op på den nye verdensrangliste og er nu 125 i verden efter hendes fine EM hvor hun vandt ti kampe i træk. Hun har også fortsat fremgangen i Bundesligaen hvor hun har vundet tre af fire sidste kampe. Michael Maze er uændret nr. 21 på verdensranglisten.

De danske placeringer på verdensranglisten for december:
Michael Maze, Roskilde, 21 (21)
Allan Bentsen, Roskilde 66 (67)
Finn Tugwell, Roskilde 88 (82)
Martin Monrad, Vedbæk 115 (125)
Christian Larsen, Dragør 201 (203)
Christoffer Petersen, Brøndby BC 271 (285)
Jakob Asmussen, Århus 303 (327)
Kasper Sternberg, Vedbæk 321 (340)
Stephan Jensen, Team Nørreå 579 (479)
Claus Rasmussen, Køge Bugt 481 (500)
Mikkel Hindersson, Albertslund 485 (502)
Morten Hyrup , OB 501 (520)
Jonathan Groth, Køge Bugt 771 (794)
Henrik Laxby, København 873 (893)
Tobias Lau, Århus 900 (927)
Asbjørn Reenberg, Hillerød 1119
Sebastian Haack 1255 Greve (1197)

Mie Skov, Roskilde 125 (155)
Pernille Agerholm, Rønde 539 (557)
Pernille Søndergaard, Århus 541 (569)
Mie Jacobsen, Århus 720 (769)
Izabell Nørlem, København 898 (903)

Hele listen kan ses på ittf.com

Michael Maze i ETTU Super Cup
Michael Maze deltager sammen med syv af de bedste spillere I Europa I den europæiske Super cup tirsdag og onsdag I Moskva hvor der spilles om 150.000 Euros. Maze var sidste år i semifinalen, da turneringen spilledes første gang. I år deltager

Timo Boll og Dmitrij Ovtcharov, Tyskland, Vladimir Samsonov, Hviderusland, Werner Schlager, Østrig, Zoran Primorac, Kroatien, Jörgen Persson, Sverige, Igor Rubtsov, Rusland og Michael Maze Danmark.

Semifinaler og finale kan ses på Eurosport onsdag og også på nettet

Grøde i dansk ungdomsbordtennis
Det danske drengelandshold nåede kvartfinalen i slovakiske åbne i weekenden i Bratislava, hvor drengene slog Tyskland og Serbien og Sebastian Haack, Greve og Nicki Marx, Brøndby nåede finalen i drengedouble, hvor de tabte 1-3 til et fransk par.

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne@madsen.dk