Torsdag starter Greek Open i Athen, der er test-turnering før sommerens OL, og derfor er besat af hele verdenseliten med kineserne i spidsen. På herresiden stiller hele top-10 til start, mens ni ud af de første 10 hos damerne har meldt sig til at kæmpe om for-OL.
Michael Maze er seedet 17-32 og starter i hovedturneringen fredag. Spørgsmålet er dog om Maze overhovedet stiller til start efter at være blevet undersøgt af sin fysioterapeut mandag, viste det sig at en øm hofte skyldtes en forstrækning i hoftebøjen. Sker der ikke en forbedring af skaden inden torsdag, sidder Maze over og lader op til Europa Top 12 i weekenden efter, hvor han er førstereserve.
Fem danske herrer stiller til start:
Michael Maze, KVIK Næstved (hvis ikke han fortsat er skadet)
Allan Bentsen, Triton
Finn Tugwell, Køge Bugt
Martin Monrad, Farum
Christian Larsen, Virum