Pro Tour Singapore Open

Bentsen og Maze i 2. runde.

Både Allan Bentsen og Michael Maze vandt deres kampe i første runde i dag ved Singapore Open.

Allan Bentsen spillede fremragende, da han slog nr. 34 i verden Adrian Crisan, Rumænien med 5-11, 18-16, 11-8, 11-9, 9-11, 11-7. Crisan plejer at spille fremragende mod specielt venstrehåndede, og rumæneren er da også modsat Bentsen OL-klar. Men i dag var der efter et meget tæt andet sæt ingen tvivl om, hvor sejren skulle stå. Allan Bentsen er klar til 2. runde i aften mod verdensmesteren fra 1991 Jörgen Persson fra Sverige. Meget flot sejr til Bentsen, der er nr. 63 i verden p.t., men nu tager et par spring frem på den juni måneds verdensrangliste.

Michael Maze vandt sin første kamp klart 4-0 mod den unge japaner Minoru Miramori. Maze vandt med cifrene 11-8, 11-7, 11-5, 11-4. Maze møder i aften sølvvinderen fra EM i 2003 i herre single Torben Wosik, Tyskland.

Den unge Christoffer Pedersen, fra Køge kom med i turneringen som lucky looser fra kvalifikationsturneringen, og han fik oplevelsen af at møde den regerende OL-vinder i herre single og verdensmester fra 1995 Kong Linghui, Kina. Køgespilleren vandt 1. sæt og havde sætbold i tredje sæt. Christoffer Pedersen tabte 13-11, 4-11, 10-12, 5-11, 2-11.

I herre double vandt Allan Bentsen og Christian Larsen i 1. runde over Zhang Yi Qiu/Tang Hua, Singapore 11-5, 9-11, 11-6, 11-9 men tabte anden runde til det franske par Damien Eloi/Patrick Chila 8-11, 5-11, 4-11.

Christoffer Petersen og Daniel Fynsk tabte til Fredrik Håkansson, Sverige/Bojan Tokic, Slovenien 4-11, 5-11, 12-10, 9-11
 
Følg med i Pro Tour Singapore Open

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk