Indrømmet, så er det nok lige i overkanten at betegne 60-årige Jørgen Enevoldsen som professionel bordtennisspiller, men sandt er det, at den tidligere Randers Freja-spiller i den forgangne weekend debuterede i den norske 2. division afd. B, hvor han på Fornebu BTK’s hold blev genforenet med sin gode ven og tidligere holdkammerat fra Randers Freja, Oscar Søndberg.
Jørgen Enevoldsen er ikke den første aldrende herre på listen over danske spillere i udlandet, men til forskel fra f.eks. Claus Pedersen, så har Jørgen Enevoldsen aldrig tidligere spillet for en udenlandsk klub.
Det var derfor også med en vis nervøsitet, at han sidste fredag ved middagstid drog mod Hirtshals for kl. 12.45 at tage færgen mod Larvik.
Hvad får dig til som 60-årig at begynde at spille i Norge?
Oscar og jeg har spillet sammen i 12 år i Randers Freja. Vi har flere gange talt om, at vi savnede hinandens selskab efter, at han for et par år siden flyttede til Norge. Da muligheden bød sig for igen at komme til at spille sammen, slog vi til.
Har du trænet ekstra frem mod debuten?
Nej, jeg træner et par gange om ugen i Skalborg med Karin Kruse Rytter, Ole Rytter og Karsten Mortensen. Vi træner 3-4 timer hver gang.
Følte du i Norge et større pres på dig end normalt, når du spiller?
I min første kamp mod en kvinde var jeg lidt nervøs i starten. Jeg tabte første sæt med 9-11 og vandt andet sæt med 11-9. Der efter var jeg ikke længere nervøs og vandt med 11-4, 11-3.
Jeg har bedt Jørgen Enevoldsen om selv at beskrive sin første tur som ”professionel”, og det er der kommet følgende linjer ud af:
Min tur til Fornebu Bordtenniscenter
Oscar hentede mig ved færgen i Larvik. Han havde sagt til mig, at jeg ikke skulle købe noget at spise om bord på færgen, da han havde bestilt bord på en restaurant i Drammen lige ned til Elven. Hvilken udsigt. Så gik turen videre til Vollen tæt på Oslo, hvor Oscar bor i en rigtig lækker lejlighed. Vi havde en rigtig hyggelig aften, hvor jeg til sidst sagde, at vi hellere måtte ind og se dyner, da vi skulle spille to holdkampe dagen efter. Vi skulle spille den første af lørdagens to holdkampe kl. 13.30. Jeg kunne mærke, at jeg var tændt.
Oscar Søndberg (tv.) har netop hentet sin gode ven Jørgen Enevoldsen (th.) ved båden i Larvik. Naturligvis starter de to med en håndbrygget porter inden weekendens tre holdkampe.
Omkring kl 12.15 lørdag kørte vi (efter et solidt måltid) til Fornebu Bordtenniscenter.
Jeg kunne mærke en lille smule nervøsitet, men det påstår de kloge, at man skal have. Der var otte borde i hallen og god plads – dejligt. Det viste sig, at jeg kendte en lille håndfuld af spillere, som jeg havde set flere gange til veteran-stævner rundt omkring i verden. Det var lidt betryggende, hvorfor ved jeg ikke. Vi var så småt ved at være klar efter en god og hård opvarmning, som Oscar og jeg altid har.
Vi skulle møde Heros i den første kamp, og det viste sig, at jeg skulle møde en ung kvinde i den første kamp. Så vidt jeg husker har jeg aldrig tabt til en kvinde, så jeg var ovenpå, inden vi gik i gang, men jeg kom på andre tanker, for hun spillede utroligt hurtig, og jeg tabte første sæt 11-9.
Andet sæt var også meget lige, det tog jeg 11-9, de næste to sæt tog jeg med 11-4 11-3. Mine holdkammerater som bestod af to svenskere og Oscar gjorde ligeledes rent bord, så vi samlet vandt 10-0.
I lørdagens anden kamp mødte vi Stavanger, som var nedrykker fra 1. division. Det var et meget stærkt hold med bl.a. Roy Højland, der har spillet i flere danske klubber. Vi tabte 7-3, men jeg vandt mine to singler – vel nok det bedste jeg har spillet i flere år, men det mest positive i begge disse holdkampe var, at Oscar og jeg fandt det storspil frem i double, som har givet os flere veteran DM-titler. Det var dejligt.
En rigtig god dag var færdig på bordtennisbordet, så nu stod den på hygge, som skulle foregå på restaurant nede ved fjorden, men de havde desværre lukket, så det endte med hygge hjemme ved Oscar, og det er vi også gode til, kemien mellem os to er helt unik efter alle disse år, hvor vi har holdt sammen i tykt og tyndt på bordtennisrejser i Europa og selvfølgelig i Randers Freja, som jeg savner rigtig meget. Efter en dejlig lørdag aften gik vi i seng omkring midnat.
Næste holdkamp var søndag formiddag kl. 10.00. Forinden havde Oscar serveret morgenmad for mig. Han forkælede mig hele weekenden – den dejlige dreng.
Til søndagens kamp havde vi en af klubbens egne spillere med, da den ene af svenskerne ikke kunne spille. Jeg ved ikke rigtig, hvorfor storspillet ikke kom frem om søndagen, måske var vi for sejrssikre, vi vandt 9-1. Vi tog hjem til Oscar igen efter en gåtur nede ved fjorden i pragtfuldt vejr.
Vi kørte til Larvik omkring kl. 14.30. Vi nåede lige et besøg hos Oscars bror for at se, hvordan han boede – hvilket hus med udkig ud over fjorden. Vi ankom til Larvik, hvor jeg lige nåede at hilse på Tobias (Oscars søn), som havde været hjemme på efterårsferie. Jeg var hjemme i Aalborg igen ca. kl. 22.15 efter en helt igennem fantastisk tur til vores norske broderland. Jeg glæder mig allerede til næste tur.
Jørgen Enevoldsen
Prof i Norge
Med til historien hører, at Jørgen spillede i alt seks singler og tre doubler med Oscar Søndberg i de tre holdkampe. Han vandt alle ni kampe!
Se hvordan det gik i Fornebu BTK’s tre holdkampe her
De to venner skulle have spillet næste runde i Norge den 15-16/11, men da Oscar i den weekend fejrer sin 50 års fødselsdag i Randers (han fylder rundt den 20. november), så bliver næste runde med danskere på holdet først i starten af 2015.
Aldrig for sent
Denne historie må give de mange 60+’ere rundt omkring i klubberne blod på tanden til at klø på i træningslokalet, da det tilsyneladende aldrig er for sent at få opfyldt sine drømme i vores herlige sport.
Jørgen Enevoldsen i Norge.