Qatar Open

Jonathan Groth har netop spillet sig i anden runde efter en imponerende 4-3 sejr over iranske Alamiyan, som ligger nummer 55 i verden. Kl 18.30 dansk tid møder Groth Gao Ning fra Singapore, som ligger nummer 15 på verdensranglisten. I U21 turneringen tabte Groth semifinalen med 4-1 til holdkammeraten Franziska.

Som ventet var verdensetteren Xu Xin for stor en mundfuld for Kasper Sternberg, som tabte 4-0 og dermed er ude af turneringen.

Mie Skov formåede ikke at slå den japanske kvalifikationsspiller Kato, idet hun tabte 4-1, og dermed er færdig i Qatar.

Kasper Sternberg var så heldig at få en af de såkaldte “lucky-loser” pladser, men det betyder til gengæld, at han i første runde ryger ind mod ingen ringere end Xu Xin fra Kina. Xu Xin blev for nyligt nr. 1 på verdensranglisten, så det er ikke en hr. “hvem-som-helst” som Kasper skal forsøge at besejre. Kampen kan ses på ITV kl. 14.00.

Jonathan Groth trak iranske Alamiyan, og kampen spilles kl. 14.45.

Fredag er også dagen hvor Mie Skov træder ind i turneringen. Mie skal op imod Kato fra Japan, og kampen spilles kl. 12.30.

Begge lodtrækninger kan ses her.

I double spillede Groth/Sternberg sig frem til afgørende kvalifikationskamp, men her blev kinesiske Xin/Zhendong for svære. Nederlaget blev på klare 0-3.

Jonathan Groth fortsatte igår med at imponere i U21-rækken. I 1.runde besejrede han Ryuzaki (Japan) med 3-1, derefter Desai (Indien) med 3-2 (efter at have været bagud med 0-2), og i kvartfinalen slog han Hung (Taiwan) med 4-1. Nu venter klubkammeraten og 1. seedet Franziska (Tyskland). Kampen spilles kl. 11.45.

Rød linje

Kasper vandt let – Groth vandt meget let! Kasper Sternberg vandt ubesværet med 4-0 over sin egyptiske modstander, men endnu lettere gik det for Groth som vandt uden kamp! Modstanderen fra Qatar dukkede aldrig op, og Kasper og Groth spiller dermed gruppefinale senere idag.

Kasper Sternberg – Christophe Legout: 1-4

Jonathan Groth – Soumyajit Gosh: 4-3

Rød linje

I dag starter Qatar Open, og traditionen tro er det en utrolig velbesat Pro Tour. Således er nr. 1-4 på verdensranglisten med hos herrerne, mens nr. 1-3 deltager hos damerne – i øvrigt alle kinesere! Danmark er repræsenteret ved Kasper Sternberg, Jonathan Groth og Mie Skov. Mie er seedet som nr. 31 og træder først ind i hovedturneringen, mens Kasper og Jonathan starter kvalifikationen idag.

Jonathan er seedet som nr. 1 i sin gruppe og skal møde Ghosh fra Indien og Al-Sanadai fra Qatar. Gruppe 26. Groth spiller også i U21-rækken, og her træder han først ind i hovedturneringen mod en endnu ukendt modstander. Se lodtrækningen her.

Kasper skal møde Christophe Legout fra Frankrig og El-Shaarawi fra Egypten. Gruppe 18.

Groth/Sternberg er også med i double. Parret er oversidder i første kval-kamp. Se lodtrækningen her.

Se lodtrækning og artikler på den officielle hjemmeside.

JONATHAN GROTHKASPER STERNBERGMIE SKOV 

Forfatter: Christoffer Petersen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97