Rapport fra holdturneringen

EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008

Denne sæson har været meget blandet for juniorerne.

Mikkel Hindersson og Henrik Laxby, der forventedes at føre an i træningslokalet og ved turneringerne, var længe skadet, og kom meget sent i gang med at træne regelmæssigt.

Udover det var resultaterne ekstremt svingende når vi var ude og spille på WJC. Efter at have været i Tyskland, Sverige, Polen og Frankrig manglede jeg stadigvæk at se det der glimt i mørket, der skulle give mig et håb om at vi skulle får en positiv oplevelse i holdturneringen ved UEM.

Spillet var meget svingende, spillerne overholdte ikke de aftaler vi havde indgået, de trænede meget svindende i hverdagen og var generelt slet ikke der hvor jeg håbede at de skulle være.

Udover det var der også det problem at spillerne og jeg snakkede forbi hinanden. Jeg synes ikke de ydede det man kunne forvente af dem, og de synes jeg var en hård træner der pressede dem alt for meget. Derfor var tonen imellem os måske heller ikke helt som den skulle være.

Derfor var jeg da også lettere bekymret og stresset, da vi i midten af juni tog på 6 dages lejr i köping sammen med de svenske juniorer. Der trænede vi stenhårdt, og pludseligt var der noget der stemte.

Spillet blev bedre af den hårde træning, og sammen med det steg humøret også. Derfor var det da også med en følelse af at det her kunne gå hen og blive rigtigt godt, at vi afsluttede den sidste lejr før UEM, og satte kurs mod Terni.

Målsætningen inden UEM var at holdet skulle klare blive i A-gruppen (blandt de 16 bedste). Og med en 11. plads blev den målsætning nemt opfyldt.

Men det var faktisk ikke så langt fra at det var gået hen og blevet rigtigt sjovt! Efter at have slået Belgien klart 3-0, og tabt meget tæt til Ungarn og Tjekkiet stod vi overfor vores træningskammerater fra Sverige i 1/8-finalen.

Kampen blev et fuldstændigt vandvittigt drama, der desværre sluttede med at vi tabte 2-3. Men chancerne var helt klart til mere.

I de 2 første single kampe tabte Mikkel og Jonathan begge to 2-3 efter nogle rigtigt flotte indsatser. Havde vi vundet bare en af dem, er jeg sikker på at vi havde vundet holdkampen.

Må nok erkende at jeg aldrig som træner har været så skuffet i mit liv. Vi havde spillet en fantastisk kamp, og været meget tæt på at levere en stor sensation.

Derefter stod den på overlevelseskamp og placeringskampe. En sikker sejr over Norge gjorde at vi var sikker på at opfylde målsætningen, men derfor var det stadigvæk ærgerligt at vi tabte 2-3 til Rusland.

Kampen blev afgjort ved at Tobias tabte med 9-11 i 5.sæt, på at dommerne overså en MEGET tydelig kantbold. Jeg må erkende at jeg kom til at sige et par ikke så pæne engelske gloser til dommerne efter kampen! Håber ikke at de skal dømme nogle af vores kampe i singleturneringen!

Sideløbende med resultatmålsætningen, havde vi en målsætning om at vi efter hver kamp skulle kunne kigge hinanden i øjnene og sige at vi havde gjort alt hvad vi kunne.

Jeg vil meget gerne rose alle 4 spillere for at de i hele holdturneringen ikke satte en fod forkert, og at de overholdte alle de aftaler vi lavede. De var en fantastisk stemning på holdet, og en følelse af at vi stod sammen uanset hvordan kampene forløb.

Den gode placering var et resultat af 1 års meget hårdt arbejde fra spillernes og min side. Var har arbejdet ekstremt meget med den tekniske del af træningen, men også spillernes opfattelse af hvad de skal yde og hvem de skal gøre det for.

Til at hjælpe med den mentale del af spillet, startede vi omkring halvvejs inde i sæsonen et samarbejde med Henrik ”Lunder” Espersen. Formålet med samarbejdet var først og fremmeste at får spillerne til at yde bedre som et hold, men også at få dem til at tage mere ansvar for deres egen udvikling.

Derfor var den fælles sætning for samarbejdet med Henrik ”jeg har ansvaret for min egen udvikling”. Det er meget vigtigt at spillerne forstår at de ikke skal træne, køre styrke, spise rigtigt osv. for min skyld, men for deres egen. Ellers ender det med at vi udvikler spillere der kun gør det vi ber dem om, og ikke selv yder en helhjertet indsats.

Efter en lidt sløv start hvor spillerne havde svært ved at forstå budskabet, begyndte de at være mere på jo tættere vi kom på UEM. Jeg er helt sikker på at den gode forberedelse vi lavede hjemmefra, gjorde at vi kunne koncentrere 100 % om at spille eller coache godt.

Hvis man skal kigge på hvorfor vi alligevel ikke fik de sidste marginaler med, og vandt de holdkampe hvor vi tabte tæt, tror jeg det er fordi at vi inden UEM havde spillet alt for dårligt.

Vi havde inden UEM mødt Ungarn 2 gange, Tjekkiet, Tyskland B, Sverige B og Østrig og tabt klart til dem alle sammen. Derfor manglede drengene lige den sidste ro og selvtillid i de afgørende situationer.

Derfor skal vi i næste sæson gå stenhårdt efter at toppe flere gange i sæsonen. Det burde give bedre resultater, og dermed en større tro på sejr.

Hvis jeg skal kigge lidt frem mod næste sæsons juniorhold, ser det meget positivt ud. Jonathan og Tobias som begge 2 også er juniorer i næste sæson, har her vist at de kan spille lige op, eller slå, selv nogle af de bedste spillere i Europa.

Så må det være op til de 6-8 spillere der ligger efter dem i Danmark at bevise at de er gode nok til at være med på et hold jeg synes skal have en målsætning om at vinde medaljer til næste års UEM!

– læs meget mere om EM for Ungdom 2008 ved at følge linket…

EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008

Forfatter: Mads Flod-Sørensen
Kontaktperson tlf.: 29 62 35 05
Kontaktperson e-mail: mads.sorensen@dbtu.dk