Ratinglistefejl rettet

Ved nattens kørsel har opdateringen af ratinglisten ikke været “hele vejen rundt”. Der manglede bl.a. ratingberegningen på spillernes kampoversigt. Fejlen er fundet og rettet.

Nyt:

Når jeg så alligevel har forstyrret jer her på hjemmesiden, så vil jeg lige kort fortælle om en nyhed. Der er for dem, der administrerer ratinglisten, udfærdiget en ny facilitet, hvor man kan udsøge nye spillere, der har haft et vist udsving i forhold til deres startratingtal. Hvis en spiller har et lavt starttal og vinder over spillere der har højere starttal, så vil systemet gøre opmærksom på dette. Sådanne spilleres starttal vil så blive rettet op – eller ned, hvis en spiller taber til spillere med lavere ratingtal.

Det er f.eks. sket det, at adskillige puslingespillere er startet med 1200 ratingpoints, hvilket er helt galt. Disse spillere er rettet i systemet.

Med dette nye redskab kan vi kontrollere at nye spillere får nogle rimelige starttal, når de er startet på at spille kampe. Mange har med god grund været irriteret over, at de har tabt 22 points til en spiller med et alt for lavt starttal. Det bør nu være historie!

 

Venlig hilsen, Peter Tranto, Stævne/ratinggruppen

Forfatter: Stævne/ratinggruppen
Kontaktperson e-mail: tranto@mail.dk