RB og KBTK finaleklare

Drømmefinale
Roskilde og København er klar til finalerne i STIGA Divisionen – efter Roskilde kvalificerede sig i eftermiddags, spillede KBTK sig i aften frem til slutkampen i herrernes bedste række.

– dermed er det grundspillets to bedste hold, der mødes i “drømmefinalen” senere på måneden!

Efter at København havde vundet med 5-0 på udebane i den første semifinalekamp mod OB, var der ikke de store forventninger til at odenseanerne kunne vende semifinaleserien i hovedstaden, men det var bestemt ikke langt fra de havde presset hjemmeholdet i en altafgørende semifinale.

I starten af holdkampen var marginalerne med KBTK, der bragte sig foran med 3-1 via tre sejre på 3-2, så der ved “halvleg” stod 3-1, og da værterne havde en på papiret god opstilling i 1. parkryds efter pausen, lignede det endnu en kort holdkamp.

Spænding til sidste sæt
Men OB bed fra sig – deres cubanske islæt, Andy Periera, slog københavnernes kinesiske ditto, Li Moding, og bragte dermed spænding ind i holdkampen.

Danmarksmester Sternberg bragte KBTK foran med 4-2, inden holdkampens to sidste singler i næstbedste parkryds – og så gik det spændende for alvor i gang:

Anders Holm lagde ud med at vinde de to første sæt mod Rasmus Klein-Døssing, men Klein strittede imod på egne og holdets vegne, og vendte til sejr, og reducerede dermed til 3-4 i holdkampen.

Dermed var det op til ex-landsholdsspilleren og holdeuropamesteren fra 2005, Christoffer Petersen, at skaffe finalepladsen til hovedstadsklubben – og efter en ujævn kamp gjorde han netop det ved overraskende at besejre Daniel Reed med 3-2 (11-7 i 5. sæt – efter føringer på bl.a. 8-2 og 9-4).

KASPER STERNBERG (Foto: Jens Luckenbach)CHRISTOFFER PETERSEN

København – OB: 5-3
Li Moding – Morten Hyrup: 3-2 (11-7, 7-11, 11-5, 8-11, 11-7)
Anders Holm – Daniel Reed: 1-3 (8-11, 11-8, 7-11, 3-11)
Kasper Sternberg – Andy Periera: 3-2 (8-11, 11-5, 11-5, 6-11, 11-4)
Christoffer Petersen – Rasmus Klein-Døssing: 3-2 (11-7, 3-11, 14-12, 2-11, 11-5)
Li – Periera: (6-11, 11-7, 10-12, 10-12)
Sternberg – Hyrup: 3-0 (11-7, 11-2, 11-5)
Holm – Klein-Døssing: 2-3 (12-10, 11-8, 8-11, 7-11, 8-11)
Petersen – Reed: 3-2 (11-9, 7-11, 11-2,  7-11, 11-7)

KØBENHAVNS BTKKØBENHAVNS BTKKØBENHAVNS BTK

2/4 – 17:30 | RB finaleklar efter da capo
Roskilde Bordtennis spillede sig lørdag eftermiddag frem til finalerne i STIGA Divisionen – det er fjerde sæson i træk, at RB når til slutkampene i den bedste herrerække.

I semifinalerne gik det ud over Vedbæk, der blev slået med 2-0 i kampe – begge opgør endte 5-2.

Ligesom i den første semifinalekamp var det Allan Bentsen, der gik forrest – veteranen vandt igen begge sine kampe, da han slog Christian Kongsgaard og Jonathan Groth med kun et enkelt sættab.

Roko Tosic tog ligeledes to pinde, mens Finn Tugwell stod for den femte og sidste sejr – for Vedbæk vandt Morten Knudsen og Groth en sejr hver, og sidstnævnte fik endelig ram på Tugwell efter at have tabt tætte kampe til ham ved både sidste måneds DM og i den første semifinale i tirsdags.

HE KE YI & ROKO TOSIC

Spændt sportsdirektør
Sportsdirektør og førstemand Allan Bentsen var en tilfreds mand efter kampen:

“Jeg synes vi har spillet to fine kampe mod Vedbæk – begge har været relativt tætte, men vi har heldigvis haft overskuddet til at vinde, men der skulle ikke så meget til før at det havde vippet.

Nu er jeg spændt på hvem vi møder i finalen, men umiddelbart ligner det jo København, der virkede gode i den første semifinale – hvis det bliver dem,. ser jeg frem til nogle spændende finalekampe i fantastiske omgivelser i både København og i Roskilde”, slutter Allan Bentsen.

Roskilde – Vedbæk: 5-2
Finn Tugwell – Jonathan Groth: 2-3 (11-13, 11-8, 5-11, 13-11, 10-12)
Roko Tosic – Martin Monrad: 3-1 (11-7, 9-11, 11-5, 11-6)
Allan Bentsen – Christian Kongsgaard: 3-1 (11-5, 8-11, 11-9, 11-7)
Henrik Vendelbo – Morten Knudsen: 0-3 (4-11, 1-11, 6-11)
Tugwell – Kongsgaard: 3-1 (11-9, 11-6, 12-10)
Bentsen – Groth: 3-0 (11-8, 11-5, 11-5)
Tosic – Knudsen: 3-1 (10-12, 11-4, 11-9, 11-7)

ALLAN BENTSEN

29/3 | RB & KBTK tog første stik
Tirsdag aften indledtes semifinalerne i STIGA Divisionen, og det blev til to udesejre:

Grundspilsvinderne fra Roskilde vandt med 5-2 hos Vedbæk, mens nr. 2 i grundspillet, København, uddelte æg til OB, der altså blev besejret med 5-0.

Roskilde levede op til favoritværdigheden mod Vedbæk, og synes på vej mod endnu en DM-finale, hvilket vil være deres fjerde i træk, hvoraf de tre tidligere alle er vundne.

Supertrioen, Bentsen, Tugwell og Tosic, stod for de fem sejre – Bentsen og Tugwell vandt hver to, og især 42-årige Allan Bentsen imponerede med kun et enkelt sættab i bedste parkryds.

Ex-danmarksmesteren og -landholdsspilleren, Christian Kongsgaard, slog Roko Tosic med 3-0, mens Jonathan Groth brugte alle 10 sæt på at slå Casper Gammelmark og tabe til Finn Tugwell.

FINN TUGWELL (Foto: RB)ALLAN BENTSEN (Foto: RB)

ROSKILDE – VEDBÆK
VEDBÆK – ROSKILDE: 2-5
Christian Kongsgaard – Allan Bentsen: 1-3
Jonathan Groth – Casper Gammelmark: 3-2
Martin Monrad – Roko Tosic: 1-3
Morten Knudsen – Finn Tugwell: 1-3
Kongsgaard – Tosic: 3-0
Monrad – Bentsen: 0-3
Groth – Tugwell: 2-3

Lørdag d. 2. april, kl. 14:00: Roskilde v Vedbæk (i Himmelev Hallen, Roskilde)
*Mandag d. 4. april, kl. 19:00: Roskilde v Vedbæk (i Roskilde Kongrescenter)

*/Spilles kun hvis de to første semifinaler får hver deres vinder

CHRISTIAN KONGSGAARD (Foto: Jens Luckenbach)

København indledte deres slutspil med maner, da de som nævnt uddelte æg til OB.

Andetsteds kan man læse en billedereportage fra DBTU’s udsendte, og senere følger videoklip fra kampen – derudover kan man læse kampreferatet fra KBTK ved at følge linket.

KØBENHAVN – OB
OB – KØBENHAVN: 0-5
Daniel Reed – Li Moding: 1-3 (12-14, 12-10, 9-11, 6-11)
Morten Hyrup – Anders Holm: 0-3 (7-11, 9-11, 15-17)
Andy Pereira – Kasper Sternberg: 0-3 (9-11, 7-11, 9-11
Rasmus Klein-Døssing – Christoffer Petersen: 2-3 (11-6, 10-12, 11-7, 5-11, 9-11)
Reed – Sternberg: 1-3 (12-10, 4-11, 5-11, 7-11)

Lørdag d. 2. april, kl. 18:00: København v OB (i Idrætshuset, København)
*Mandag d. 4. april, kl. 17:30: København v OB (i Remisen, København)

*/Spilles kun hvis de to første semifinaler får hver deres vinder

Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man finde links til resultater og stillinger, samt læse mere om landets to bedste seniorrækker, Elitedivisionen for Damer og STIGA Divisionen.

KASPER STERNBERG (Foto: Jens Luckenbach)

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 50 88 50 22
Kontaktperson e-mail: henrik@dbtu.dk