Rekord missede slutspillet

Onsdag aften sluttede sæsonen i Pingisligan for Christoffer Petersen og Rekord, da de i sidste grundspilsrunde tabte 2-3 til Mariedal.

Petersen vandt sin single, da han besejrede tjekkiske Radek Mrkvicka, men i den afgørende double ved stillingen 2-2 i holdkampen blev det sammen med Kristian Karlsson til nederlag (efter 9-11 i afgørende sæt), hvilket foruden nederlaget i holdkampen også betød et farvel til slutspillet.

CHRISTOFFER PETERSEN (Foto: btkrekord.se)FALK, PETERSEN & KARLSSON (Foto: btkrekord.se)

I toppen af rækken sluttede Eslöv af med endnu en sejr – det blev 4-1 over Spårvägen, og individuel succes for Kasper Sternberg, der i single slog Mikael Zöögling med de sjældne cifre 17-19, 15-13, 11-8, og tillige vandt doublen sammen med Johan Axelqvist.

Sternberg & Co. vandt grundspillet i overlegen stil, og de sidste fire sæsoners forsvarende svenske mestre er oversiddere i slutspillet den næste måneds tid, inden de indtræder i slutspillet d. 13. april, hvor de i semifinalen møder vinderen af Mariedal og Spårvägen, der mødes i kvartfnalen.

Individuelt klarede Kasper Sternberg sig hæderligt i det stærke selskab i Sveriges bedste herrerække – statistikken lyder på seks sejre i de kun 10 spillede singlekampe i grundspillet.

Christoffer Petersen vandt fire sejre i sine 14 kampe – heriblandt en meriterende en af slagsen, da han slog rækkens formentlig bedste spiller, Sternbergs holdkammerat, kinesiske Zhao Peng.

ESLÖVS AI (Foto: eai.se)

På dbtu.dk kan man under Links se resultater, kampprogram og stilling, samt indviduel statistik – endvidere kan man finde links til danskerklubberne i den bedste svenske herrerække.

Den bedste svenske herrerække er nu er omdøbt til Pingisligan – to danskere er på plads i den 10 hold store række: Kasper Sternberg, der spiller i mesterklubben Eslöv og Christoffer Petersen, som man finder i Helsingborgklubben, Rekord.

Det er ikke kun navnet, der er ændret i Sverige – fremover spiller man “lynkampe”, der afvikles bedst af tre sæt, hvilket skyldes en aftale med svensk TV4, der ville have ultrakorte kampe, der passede godt til TV.

Der spilles bedst af fem kampe, hvor der spilles efter OL-systemet – én spiller to singler, to spiller en single + en double, hvilket altså giver fem kampe i alt.

PINGISLIGAN (Foto: pingisligan.nu) PINGISLIGAN (Foto: pingisligan.nu)

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk