Rent bord af BTK 61

De danske mestre fra BTK 61 lavede et overbevisende udlæg, da de sammen med de øvrige otte hold i damernes elitedivision rigtigt tog hul på sæsonen i den forgangne weekend ved samlingen i nordsjællandske Vedbæk. Roskildeholdet vandt alle sine tre kampe med en samlet score på 23-7 – bl.a. over de formodede værste konkurrenter fra Vedbæk (6-4) og Ballerup I (8-2).

Pia Finnemann og Janne Jensen fortsætter hvor de slap i sidste sæson – de tabte kun til “uovervindelige” Eldijana Bentsen fra værtsklubben, der hele weekenden kun tabte to sæt.

Netop Vedbæk brugte foruden Bentsen fire forskellige spillere i løbet af weekenden, og der er stadigvæk mindst to potentielle forstærkninger i kulissen, så det bliver spændende hvem de trækker op af hatten til næste opgør mod BTK 61 – og i slutspillet til foråret…

Ballerup I vandt deres øvrige kampe i suveræn stil, og er med sikkerhed på vej mod slutspillet – det ser 2006-bronzevinderne fra Ballerup II med et point og Team Hørning med to ikke ud til at være, ligesom DM-vinderne fra 2005; Sisu/MBK gav dem selv en svær udgangsposition med kun et point i weekenden.

Oprykkerne fra Frem Sakskøbing og Randers vandt begge to sejre i weekenden, hvilket må give optimisme og håb om en forbliven i rækken – BTK 61 II fik 0 points i deres tre kampe, og ser ud til at skulle kæmpe hårdt for ikke at vende tilbage til 1. division.

Damernes anden række; 1. division har nedrykkerne fra Københavns BTK og det unge oprykkerhold fra Brøndby BC i spidsen med maximumpoint efter første runde…

Links til alle ED-klubber findes under Elitedivisionerne. Her er endvidere links til det samlede kampprogram, stilling og senere toplister, m.v. Samme sted kan ses alle information om elitedivision – med klubbernes egne ord. Se spillertrupper, medalje- og slutspilsbud, m.v. for DElitedivisionen for Damer (pdf)…

FOTO: PIA FINNEMANN, BTK 61

Forfatter: DBTU
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk