Danmark fik søndag morgen en bordtennisverdensmester, da Peter Rosenmeier i sydkoreanske Gwanju sikrede sig titlen med en finalesejr på 3-0 over Bastian Grundeler, Frankrig:
Finalen ved VM i bordtennis i Gwanju, Korea, endte med dansk triumf. Peter Rosenmeier, I.H. Aalborg, var spilstyrende i finalekampen og vandt i tre sæt over franske Bastian Grundeler efter en meget velspillet finale. (dhif.dk)
Det var Rosenmeiers første individuelle VM-medalje efter en kvartfinaleplads i 2006 – for to år siden vandt danskeren OL-guld i Beijing, ligesom det tidligere er blevet til en EM-bronzemedalje (2007).
Et stort TILLYKKE fra DBTU til Peter Rosenmeier og DHIF med det flotte resultat i Sydkorea – læs mere om VM-guldet på dhif.dk, der har fulgt Peter Rosenmeier under hele Para VM 2010…