Roskilde Bordtennis er Danske Holdmestre for Herrer 2011!
Efter en sikker sejr på 5-2 i den anden finalekamp mod Københavns BTK kan Roskildeklubben for fjerde år i træk kalde sig danske holdmestre på herresiden – det er ikke sket siden 70’erne!
KBTK bragte sig ellers foran med 1-0, men herefter vandt RB fire i streg, og gik til 4-1, der blev til 4-2 og til sidst 5-2, og dermed afslutningen på holdkampen og finaleserien.
Roskildes 2. parkryds var de noget usædvanlige “helte”, da de undtagelsesvist gik forrest for mesterholdet, og var ubesejrede med tre af de fem sejre i aftenens holdsejr.
Roko Tosic vandt to pligtsejre, mens Casper Gammelmark sørgede for at RB tog et stort skridt mod den fjerde DM-titel, da han overraskende slog Anders Holm, og dermed bragte sit hold foran 3-1.
I øverste parkryds kunne Allan Bentsen og Finn Tugwell igen ikke stille noget op mod Kasper Sternberg, der ser ud til at have fået krammet på veteranerne – han tabte kun et enkelt sæt i aften.
ROSKILDE – KØBENHAVN: 2-0
ROSKILDE – KØBENHAVN: 5-2
Allan Bentsen – Kasper Sternberg: 0-3 (7-11, 7-11, 7-11)
Roko Tosic – Christoffer Petersen: 3-2 (9-11, 11-4, 6-11, 11-4, 11-5)
Finn Tugwell – Li Moding: 3-0 (11-4, 11-9, 11-4)
Casper Gammelmark – Anders Holm: 3-1 (11-3, 16-14, 9-11, 11-9)
Bentsen – Li: 3-1 (11-9, 8-11, 13-11, 11-6)
Tugwell – Sternberg: 1-3 (4-11, 8-11, 12-10, 8-11)
Tosic – Holm: 3-0 (11-5, 11-4, 12-10)
16/4 | Første stik til Roskilde
Roskilde Bordtennis synes på vej mod endnu et DM-guld i STIGA Divisionen – de forsvarende mestre fra de tre seneste sæsoner tog lørdag aften første stik i finaleserien mod København.
København førte med både 2-0 og 3-2, men til sidst måtte hjemmeholdet bøje sig med 4-5, efter Sudden Double, hvor RB vandt uden sættab, og dermed gav sig selv to matchbolde i finaleserien.
Kasper Sternberg gjorde sin “pligt” for hjemmeholdet, og gentog de to sejre han fik i de to finalisters sidste møde i grundspillet – Sternberg slog Allan Bentsen og Roko Tosic med 2 x 3-1.
Finn Tugwell vandt sine singler i 2. parkryds for Roskilde – her kan man for alvor tale om pligtsejre.
Holdkampens eneste femsætskamp blev vundet af Tosic over Li Moding, der førte både 1-0 og 2-1, inden kroaten lukkede med 2 x 11-8, i en match, der ville have have givet KBTK holdsejren.
– følg de respektive links herunder til finalisternes klubsites for kampreferater, m.v.
ROSKILDE – KØBENHAVN: 1-0
KØBENHAVN – ROSKILDE: 4-5
Kasper Sternberg – Roko Tosic: 3-1 (4-11, 11-8, 11-5, 11-8)
Christoffer Petersen – Casper Gammelmark: 3-0 (13-11, 11-7, 11-5)
Li Moding – Allan Bentsen: 1-3 (14-16, 11-9, 6-11, 9-11)
Anders Holm – Finn Tugwell: 1-3 (5-11, 11-6, 5-11, 2-11)
Sternberg – Bentsen: 3-1 (11-8, 7-11, 11-8, 11-8)
Li – Tosic: 2-3 (14-12, 7-11, 12-10, 8-11, 8-11)
Petersen – Tugwell: 0-3 (8-11, 3-11, 5-11)
Holm – Gammelmark: 3-0 (11-9, 11-3, 11-6)
Li/Sternberg – Bentsen/Tugwell: 0-3 (7-11, 12-14, 6-11)
Tirsdag d. 19. april, kl. 19:00: Roskilde v København (i Roskilde Kongrescenter)
*Tirsdag d. 26. april, kl. 19:00: Roskilde v København (i Roskilde Kongrescenter)
*/Spilles kun hvis de to første finaler får hver deres vinder
Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man finde links til resultater og stillinger, samt læse mere om landets to bedste seniorrækker, Elitedivisionen for Damer og STIGA Divisionen.