Roskilde tror på chancen

“Vi tror på det, og spiller vores chance”, siger sportschefen Allan Bentsen før den anden kvartfinale i årets Champions League på udebane mod Borussia Düsseldorf.

“Vi tabte den første kamp i Roskilde med 2-3, men i morgen har vi igen Michael Maze med på holdet, og derfor tror vi på at kunne skabe en overraskelse”, siger Bentsen.

I den første kvartfinale var Oh Sang-Eun den helt store spiller for Roskilde med to sejre over Christian Süss og Timo Boll. Timo Boll vandt i søndags for femte gang Europa Top 12 .

I det første opgør var Roskilde ikke heldige. Finn Tugwell misbrugte en enkelt matchbold og Allan Bentsen førte 9-7 i afgørende sæt mod Christian Süss men tabte 11-9 og Roskilde tabte 3-2.

– hvis Roskilde vinder 3-2 skal der tælles sæt og bolde…

Borussia Düsseldorf v Roskilde Bordtennis kan fredag aften følges LIVE hos TT Star fra kl. 19:00 – og på LIVE-ticker hos ETTU, hvor kampen kan følges bold for bold fra start til slut…

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 40 90 24 45
Kontaktperson e-mail: allan.bentsen@btk61.dk