Roskilde v Dragør

Roskilde – Dragør
De to hold stillede op med:

Dragør: Cyprian Asamoah, Thomas Petersen i 1. kryds og Carsten Egeholt , Sam Odsheden I 2. kryds.
Roskilde: Allan Bentsen, Chr. Larsen i 1. kryds og He kE Yi, Kenn Løkkegård i 2. kryds.

Dragør havde aftenen forinden slået Hillerød med 5-2, så slutspilspladsen var kommet et stort skridt nærmere og selvtilliden var i top, så vi vidste at vi skulle være klar fra start.

1. runde, Allan slår Cyprian i en kamp som bliver vundet rimeligt sikkert 3-0, ved siden af spiller Hasse og Carsten, der er lidt mere spænding i den kamp, de to første sæt bliver vundet efter ”ombolde” begge har sætbolde, men Hasse vinder dem begge og i 3. sæt er der udsolgt hos Carsten.

Stilling: 2-0

2. runde, Bønne møder Thomas Petersen, fint at se Thomas igen, men det var måske en for stor mundfuld, resultatet 3-0 til Bønne, på det andet bord møder Kenn Sam, der blev det 3-0 til Sam, efter en kamp han førte fra start til slut.

Stilling: 3-1

3. runde er jo to kampe i 1. kryds, som så mange gange før er det Allan og Bønne der forsøger at lukke kampen der, denne gang med Allan mod Thomas og Bønne mod Cyprian, Allan vandt forholdsvis let over Thomas, der var masser af gode dueller med den ene langt fra bordet(det var Allan), men 3-0 til Allan, ved siden af vandt Bønne med 3-1, efter 3 tætte sæt og 2-1 til Bønne, vandt han det sidste sæt i kampen med 11- 1.og dermed…

Slutresultat: 5-1

Tilskuere, ca. 60-70 personer.

Forfatter: Roskilde BAS
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk